Public Service-optakt med lys og lyd
- Cathrine Rodalgaard
- 9. august 2006, 12:11
Igen i år forvandles Ørstedsparken i København til et fortryllet landskab af lys og lyd, når Public Service tilbyder både øjne og ører nye indtryk i dagene op til selve festivalen i Ørestaden.
Fra tirsdag den 15. til torsdag den 17. august kl. 21-24 bliver parkens træer klædt festligt på af lysdesigneren Jørgen Kjer, imens øregangene får leveret elektroniske toner af duoen Klovn, som udgøres af Krede og Torsten 'Buda' Jacobsen. Med trådløse høretelefoner på kan man gå på opdagelse i parkens lyd og lysunivers.
Public Service inviterer til flere opvarmningsarrangementer, blandt andet spiller Snöleoparden den 12. på Flisen, Rasmus Møbius den 13. på Wascator, Sofus Forsberg den 16. i Huset i Magstræde og Else Marie Pade den 17. på Nadsat.
Anmeldelser
Live-anmeldelser