Soundvenue Selected på Lades Kælder
- Jesper Vestergaard
- 12. juni 2006, 19:03
Den dansk-ægyptiske rapper Zaki lægger ingen fingre imellem, når han roder op i andedammen med sin politisk bevidste rap, hvad enten det er på engelsk eller dansk, med hiphop eller med reggae som baggrund. Han er endnu uden pladekontrakt, men allerede nu har han flere hits linet op til sit kommende album.
Også electronica-produceren Stilk har noget på hjertet, når han serverer sine klikkende, hoppende, bølgende og stemningsfulde elektroniske kompositioner i respekt for naturen og vores kaotiske verden. Også kendt under navnet Orfeus, har han blandt andet deltaget på electronica-opsamlingen Rump Recordings.
Stilk og Zaki kan begge opleves ved Soundvenue Selected Live på Lades kælder tirsdag den 20. juni kl. 21:00. Begge navne er i de forløbnee uger blevet fremhævet og anbefalet, blandt de mere end 5.000 bands og kunstnere, der har oprettet profiler på Soundvenue.com
Læs mere om Stilk og få et prøvelyt her
Læs mere om Zaki og få et prøvelyt her
Se andre bands, der har været udvalgt som Soundvenue Selected her
Soundvenue Selected Live
Lades Kælder
Kattesundet 6, København K
Tirsdag den 20. juni, kl. 21:00
Fri entré