Wolfkin afløser Jenny Wilson på Spot

  • Kristian Keller
  • 1. juni 2006, 12:32
  • Print

Det var noget af en skuffelse for danske popelskere, da Jenny Wilson i forgårs meddelte, at hun ikke kommer til landet på grund af en lungebetændelse. Den fantastiske svensker med den ejendommelige stemme skulle ellers have beæret både København, Aalborg og Århus med koncerter.

I sidste øjeblik er det alligevel lykkedes Spot at finde en afløser for Wilson, der skulle have åbnet årets festival i morgen. Den tjans går nu til den københavnske duo Wolfkin, der altså indtager scenen i Ridehuset kl. 16.

Det er blot Wolfkins femte koncert, men bandet, der også spiller på Roskilde Festivalen i år, består af de to erfarne herrer Christian Wolf og Lars i lommen. Sidstnævnte er blandt andet kendt fra Money Your Love og som live-guitarist for Junior Senior. Wolfkin skulle også have varmet op ved Wilsons aflyste koncert i Store Vega i går aftes.



  
 
Kommentarer
Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
15 ting du ikke vidste om Jay-Z Mandag