Martha Wainwright på Roskilde Festival

  • Kristian Keller
  • 17. maj 2006, 10:23
  • Print

Canadiske Martha Wainwright er det nyeste navn, der er skrevet på Roskilde Festivalens snart endelige liste af kunstnere. Dermed fuldendes familien Wainwrights tilstedeværelse på den verdenskendte, danske festival. Hendes bror Rufus optræder nemlig også i år, ligesom både deres far, Loudon Wainwright III, og mor, Kate McGarrigle, har deltaget i festlighederne i henholdsvis 1975 og 1986.

Det bliver Martha Wainwrights andet besøg i Danmark. I december gæstede hun Vega med sin selvbetitlede debut i bagagen. Et album, der begejstrede vores anmelder, der beskrev hendes stemme, som »ekspressiv og vidtspændende« og genren som »sart folk til følsomme countrytoner - i bedste amerikanske sangskriverstil. Hun berører på enkelte numre sin brors cabaretstil, men hun er klart mere afdæmpet - og det klæder hende«.

Og hvem ved, måske finder søskende Wainwright på noget specielt til årets festivalgæster. Hvem sagde »følelsesladet duet«?



  
 
Kommentarer
Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
15 ting du ikke vidste om Jay-Z Mandag