Root Down-reggaefest i Ungdomshuset
- Uffe Ipsen
- 26. april 2006, 16:31
Ungdomshuset i København afholder den 20. maj reggaefestivalen Root Down for tredje og måske sidste gang. Root Down besøges igen i år af de største navne på den københavnske reggae soundsystem-scene. Ialt 22 forskellige soundsystems og dj's fyrer deres dancehall, roots reggae og meget andet af på Ungdomshusets tre etager.
På livescenen optræder det 11 mand store svenske reggaeband Livelihood (billedet) og de debuterende danske reggaedamer i bandet Fabula Beat.
Alle gæster optræder gratis og overskuddet går til det lukningstruede ungdomshus. Samme weekend som festivalen finder sted, går retssagen mod Ungdomshuset ind i sin endelige fase, der meget vel kan ende med, at huset bliver rømmet til fordel for den kristne frimenighed 'Faderhuset', der har købt sig til bygningen.
Root Down
Live: Livelihood + Fabula Beat
Sound systems/dj's: Sky Juice + Peoples Choice + Hydepark + Rootsman Hi-Fi + RubA'Dub Crew + Radikal Roots + Dub City + Unity Hi-Fi + FireHouse + Zulu Souljahs + She Lion + Beatsters + Even + Rita Blue + Sista Lei + Dr. Disk + Universal Soundsystem + Stunn Gunn + Big Ras + Agent Collect + DJ Repulse
Ungdomshuset, Jagtvej 69, København N
Lørdag den 20. maj
Kl: 20-05
Entré: kr. 40,-