Café Riga - R.I.P.

  • Jesper Vestergaard
  • 7. april 2006, 16:31
  • Print

Københavns dj-kulturs livmoder, Kunstcafé Riga på Vesterbro, drejer definitivt nøglen om på søndag. Festen fortsætter til sidste øjeblik.

Der ligger en lang sej kamp forud for beslutningen for caféen og dens to bestyrerinder Henriette og Sille, der længe har måtte trækkes med sure naboer. En støttefest for to år siden indbragte caféen penge til at lave gennemgribende lydisolering, men lige lidt hjalp det.

Cafeen har i det forløbne år været udsat for indbrud og hærværk, og efter en mindre brand onsdag morgen, har de altså nu taget beslutningen om at lukke, slukke og forlade adressen.

En anden støttefest i marts havde til formål at samle penge til et nyt sted at drive ånden fra Café Riga videre.

Udover den hyggelige og på en gang lokale og internationale atmosfære, har den intime café været med til at fostre og nære en lang række af de bedste københavnske djs, flere af dem, der nu sætter deres præg på de større klubber, indenlands såvel som udenlands. Blandt navne, der har rykket i stålhjulene på Riga er Djuna Barnes, Trentemøller, Inspector Scratch, Tom Collins, Nico de Frost, MHM One, Kenneth Zulu og Tue Track.

Søndag er uigenkaldeligt sidste dag på Riga, men indtil kører festen i højeste gear. I aften med Rumpistol bag pulten med sit dj-set og i morgen med DJ Kobbe. Søndag aften rundes der definitivt af fra kl. 20:00 med et stort lineup med Mikkas, Lars B, Flip, Dr. Disk, Gerth, T.O.M., Colston, Schack og Thykier bag pulten.

Kunstcafé Riga
Istedgade 79, København V



  
Eksterne links
 
Kommentarer
Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
15 ting du ikke vidste om Jay-Z Mandag