Glenn Branca skal dirigere 100 guitarer
- Uffe Ipsen
- 23. marts 2006, 09:47
Glenn Branca, guitarguru, minimalistisk komponist og Sonic Youth-mentor, skal bruge ikke mindre end 80 guitarer og 20 basguitarer, når han opfører sit larmende værk 'Symphony No.13 (Hallucination City)' ved Minimalist Jukebox Festivalen i Los Angeles sidst på måneden.
Blandt de 100 strengespillere, der desuden bakkes op af en række trommesæt, kan fans forsøge at finde og nyde Helmet-guitaristen Page Hamilton og bassisten Mike Watt fra Minutemen.
56-årige Glenn Branca er kendt for at udforske guitaren til ukendelighed gennem nye måder at stemme den på og alternative artefakter, såsom små hammere, at slå strengene an med. En interesse han førte videre til Sonic Youth-guitaristerne Lee Ranaldo og Thorston Moore, som i deres unge år turnerede med Branca.
Anmeldelser
Live-anmeldelser
Køb i Soundvenue Shop