Nyt album på vej fra Yellowish
- Jeppe Kiel Revsbech
- 10. januar 2006, 10:39
Yellowish giver om kort tid lyd fra sig igen. Den 6. marts udgiver den århusianske gruppe deres andet album, som har fået titlen 'So Bright'.
Yellowish debuterede i 2004 med albummet 'Solid Ground', som bød på drømmende shoegazerrock og modtog fine anmeldelser i pressen. Bandet gik desuden ind på førstepladsen på Det Elektriske Barometer med sangen 'Lisa Could Die For Elvis'.
'So Bright' er produceret af den århusianske producer Ziggy, som tidligere har drejet på knapper for Illdisposed og Magnum 44, og mikset af Carsten Heller, der har siddet i producerstolen for Nephew og Spleen United.
Albummet udkommer ligesom debuten på det københavnske pladeselskab Quartermain.
Anmeldelser
Live-anmeldelser