Nyt anti-pladeselskab udgiver Düreforsøg
- Jesper Vestergaard
- 15. november 2005, 09:23
Dyrkere af de mere opskure sider af dansk musik har nu fået et nyt samlingspunkt.
»Escho kaster lys på noget af alt det nye og alt det mærkelige og alt det uhørte, som ikke passer ind andre steder i Danmark. Det er ikke noget pladeselskab, men dokumenterer momenter af umiddelbarhed og arkiverer det forgængelige,« proklamerer folkene bag det nye foretagende, der går under navnet Escho.
I den kommende tid vil de udgive Düreforsøg, T.S. Høeg, KLoAK og Ordkløver i små oplag og på forskellige formater som cd, cd-r, vinyl og kasettebånd.