Cloroform kommer til Danmark igen
- Jeppe Kiel Revsbech
- 30. august 2005, 12:23
De tre gale skraldepunkere i norske Cloroform vender tilbage til Danmark.
Gruppen spillede på dette års Spot-festival, og den 22. september gæster de Voxhall i Århus. Dagen efter går turen til Rust i København.
Clorform udgøres blandt andet af filmkomponisten John Erik Kaada, som har samarbejdet med Mike Patton (ex-Faith No More), og Kaizers Orchestra-medlemmet Øyvind Storesund.
I foråret udgav bandet det kritikerroste album 'Cracked Wide open', der bød på en skæg blanding af punket industrial med dansable og jazzede undertoner.