Internationalt snit over LJUD

  • Jeppe Kiel Revsbech
  • 10. august 2005, 17:08
  • Print

Det århusianske pladeselskab LJUD, som primært udgiver elektroniske navne, har fået et par fornemme aftaler i stand.

I efteråret udgiver selskabet nemlig tre nye 7"-skiver, blandt andet med store elektroniske navne som DAT Politics fra Frankrig og amerikanske Kid 606.

Bjarke Svendsen, én af folkene bag LJUD, forklarer, hvordan aftalerne er kommet i hus:

"De er kommet i stand via vores netværk. Jeg har tidligere lavet koncerter med både DAT Politics og Kid 606, så vi havde kontakten til dem i forvejen", fortæller Bjarke Svendsen til Soundvenue.

Begge kunstnere skulle efter sigende selv være kommet med forespørgslen om at blive udgivet på 7" hos LJUD, og Bjarke Svendsen håber, de kan være med til at skabe opmærksomhed omkring nogle af de knap så kendte danske navne, som selvskabet også udgiver.

"Det er hele idéen bag LJUD", forklarer han - og den har allerede givet et pænt afkast med omtale af den århusianske musiker Per Hoier i det velansete engelske musikmagasin, Wire.

De tre nye udgivelser fra LJUD bliver henholdsvis en split-skive med Kid 606 og new yorkeren Drop The Lime samt singler fra danske - og endnu knapt så kendte - Snöleoparden og så altså DAT Politics.



  
Eksterne links
 
Kommentarer
Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
15 ting du ikke vidste om Jay-Z Mandag