KarriereKanonen søger kanonkugler
- Jeppe Kiel Revsbech
- 8. august 2005, 16:31
Skriver du sange og tekster på dansk, og går du og drømmer om at blive den næste Tue West eller dit band det næste Johnny Deluxe?
Så er tiden inde til at tilmelde dig DR's KarriereKanonen 2006. Her får uskrevne danske kunstnere nemlig endnu engang muligheden for at blive kendt af den brede befolkning.
Reglerne er de samme som de tidligere år:
1) Du/I skal synge på dansk.
2) Sangene må ikke have været udgivet tidligere.
3) Musikken må ikke rumme samples, der ikke er blevet godkendt af rettighedshaveren.
4) Du/I må ikke tidligere have udsendt plader på andet end eget selskab.
I øjeblikket kører KarriereKanonen 2005 på fuld damp. Se og hør et udpluk af de deltagende kunstnere på DR's hjemmeside.