Dälek til Danmark
- Nicolai Torp
- 20. maj 2005, 18:45
Den 15. juni får Musikcafeen i Århus fornemt besøg, når arrangørgruppen LJUD henter New Jerseys Dälek til byen. Den amerikanske gruppe repræsenterer noget af det mest egensindige på den alternative hiphop-scene lige nu.
Trioen består af Dälek, Oktupus og DJ Still, og deres lyd er en form for kontrolleret kaos, hvor der rappes over aggressive beats og scratchs og en mur af feedback.
Vores anmelder kaldte blandt andet deres seneste album 'Absence' for "en lydlig dystopi, der er klaustrofobisk, industriel og apokalyptisk, og som måske bedst beskrives som soundtracket til den "cyberpunk-film noir", som Bergman aldrig fik lavet".
Dälek
Musikcafeen, Århus
15. juni, kl. 20.30
Entré: 70 kr.