- Jesper Vestergaard
- 27. april 2005, 15:13
Programmet for Spot 11-festivalen i Århus 11.-12. juni er nu meget tæt på at være på plads. Hele 32 nye navne er netop blevet tilføjet.
Blandt de store navne er album-aktuelle Carpark North, Kitty Wu og de norske new-wave punkere Surferosa, der netop er vendt tilbage til Skandinavien efter en succesfuld indsats på South By SouthWest-festivalen i Texas.
Også navne som pop/rock-ikonerne Jim Stärk og Morten Abel, de danske upcomere Sarah Hepburn, Spleen United, Cartridge og Green Pitch er blandt de tilføjede navne, sammen med svenske The Mopeds.