A Guy Called Gerald og Funkstörung til Kbh
- Jesper Vestergaard
- 5. april 2005, 08:00
Det blive et festbrag af de større, når det anerkendte tyske label !K7 præsenterer to af deres store navne fredag den 15. april på Club Fox på Østerbro.
Den udfarende electrificerede tyske duo Funkstörung har gennem de seneste år arbejdet sig væk fra den detaljerede electronica og hen imod et mere akustisk udtryk med stærkere fokus på vokaler og instrumenter.
Manchester-legenden A Guy Called Gerald, der har været med til at præge den elektroniske musik siden 1987, kommer til København med en frisk albumudgivelse i bagagen - 'To All Things What They Need', der ifølge Soundvenues anmelder blandt andet bød på "bas-rystende beat, som kan gøre selv det mest sejlivede bryst mørt".
Den prominente dobbeltkoncert følges op af et !K7 Clash System-dj-set og optræden af de københavnske dj's electroglade bedstefar, Kjeld Tolstrup og visuals af Flora & Fauna.
!K7 Night
15. april
21:00-4:00
Club Fox
Dampfærgevej 2
København Ø
Anmeldelser
Live-anmeldelser