To bøger på vej fra Olesen-bror

  • Jesper Vestergaard
  • 21. september 2004, 15:02
  • Print

Den ene halvdel af den danske singer-songwriter-duo Olesen-Olesen, Peter H. Olesen udgiver nu en bog med sine danske sangtekster.

'Jack Kerouac i Jylland - og andre sange', der udkommer den 1. oktober, er på 80 sider og indeholder, udover en komplet samling af sangteksterne fra gruppens fem album i perioden 1997-2003, et efterskrift om teksterne af forfatterne Jakob Brøbecher og Ove Spandet.

Samme dag udkommer også 'Jeg vil være hvor jeg ikke er', der med typisk Olesensk sans for små sproglige twists betegnes som "en bevidst løs handling".

Bogen er på 48 sider og indeholder "afviste og kasserede sangtekster, ideer og skitser til kommende sange, digte og bagateller, tilløb og blindgyder - Altsammen camoufleret under genrebetegnelsen tekster. Eller også er det omvendt".
Bogen indeholder er desuden illustrationer af kunstnerduoen Svend-Svend (a.k.a. Svend Danielsen og Svend-Allan Sørensen).

Begge bøger udgives af Adressens Forlag.



  
 
Hold øje med Peter H. Olesen Mere om Peter H. Olesen
Kommentarer
Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
15 ting du ikke vidste om Jay-Z Mandag