Usædvanlig nominering til Hall of Fame

  • Nicolai Torp
  • 14. september 2004, 10:56
  • Print

Det er den tid på året, hvor musikbranchens koryfæer skal støves af og atter hives ind midt på scenen. The Rock and Roll Hall of Fame har udnævnt de nominerede til næste års optagelse i deres fornemme selskab, og i år dukkede en overraskelse op.

Grandmaster Flash & the Furious Five er nemlig det første hiphop-navn, der nogensinde er blevet nomineret. For at være berettiget til optagelse i Hall of Fame skal kunstnerens første udgivelse ligge mere end 25 år tilbage, så det har ikke tidligere været aktuelt at nominere kunstnere fra hiphop-miljøet. Men med udpegelsen af disse pionerer kan man sandsynligvis forvente en lang række hiphop-nomineringer inden for de kommende år.

Blandt de øvrige nominerede finder man Patti Smith, Gram Parson, Randy Newman, U2, The Stooges og The Sex Pistols. Sidstnævnte blev forbigået sidste år til Johnny Rottens store fortørnelse. Nu skal 700 musikeksperter fra hele verden stemme, og først til december vil den ærefulde liste over de optagede blive offentliggjort.



  
Eksterne links
 
Kommentarer
Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
15 ting du ikke vidste om Jay-Z Mandag