Sparkling samarbejder med stjerne-producer

  • Nicolai Torp
  • 13. juli 2004, 12:45
  • Print

En henvendelse tidligere på året til den prominente producer Dave 'Rave' Ogilvie har nu fået båret frugt for danske Sparkling. Ogilvie har i første omgang indvilget i at re-mixe singlen 'The Hunger' fra electro-pop-duoens debutalbum. Den nye version vil blive udgivet på en ep sammen med tre nye sange senere på året.

Det er desuden på tale, at Dave 'Rave' Ogilvie, som tidligere har produceret og re-mixet for så store navne som N.E.R.D., David Bowie og Marilyn Manson, skal sidde bag knapperne ved indspilningen af Sparklings næste fuldlængdealbum.

Sparkling, der består af Carsten Bentzen og Jens Christian Madsen, håber naturligvis, at det nye samarbejde vil give dem den fornødne opmærksomhed, som debutalbummet fra maj, 'Waiting For An Accident', endnu ikke har tiltrukket.

Noget kunne tyde på, at den nye strategi er fornuftig, idet Soundvenues anmeldelse af albummet blandt andet efterlyste "en udefrakommende producer, som kan tilføre den fornødne variation."



  
 
Kommentarer
Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
15 ting du ikke vidste om Jay-Z Mandag