- Jesper Vestergaard
- 9. juli 2004, 08:00
Københavns Universitets Institut for Musikvidenskab, MI, er nogle af dem, som hvert år holder deres egen lille festival i festivalen under Copenhagen Jazz Festival.
Lørdag kl. 16.30 kan man på MIs store scene opleve det unge, groovy band, Groove Punch, som tidligere på året deltog i semifinalen 'Ung Jazz 2004' og efterlod sig et godt indtryk - uden dog at gå videre til finalen.
Bandet består af Rasmus Vestervig (g), Snorre Kirk (dr), Anders Stig Møller (b) og Kim Boesskov (p, rh, synth.) og medvirkede på Soundvenues compilation #3 'Now Boarding' med nummeret 'A Groove Punch', som er en god forsmag på, hvad man kan vente sig fra bandet.
Groove Punch
MI-Jazz, Store Scene
Klerkegade 2, København K
lørdag den 10. juli, kl. 16.30
Entré: fri