Avantgardemetal på Stengade
- Henrik Damm
- 4. september 2003, 00:00
Vejlebandet KLOAK er klar til at fylde Kbh’s Stengade 30 med brutal støjrock og tungmetal torsdag aften.
Bandet, der blev dannet i 1998, kalder selv deres stil for indieevil og mener desuden at det lyder som den perfekte blanding af Bruce Banner og Hulk: På en gang intelligent, simpelt, brutalt, pågående and barrierebrydende.
Deres coming-up-creditliste inkluderer en finaleplads i en demokonkurrence på P3 i 2000 med nummeret ’Touch’, pæne anmeldelser for demoen ”Splendor” i 2002 samt Mighty Musics sublabel DRUG(s)’ udgivelse af albummet ”A True Bohemian Revolutionary” i marts i år. Et album, der i øvrigt er produceret af Anders Bech (a.k.a. Mofus) og byder på gæsteoptrædender af bl.a. Nis B. og Boriz S. fra Düreforsög.
Sammen med KLOAK på Stengade spiller det amerikanske punkband The Locust, der betegnes som undergrundens musikalske svar på Egyptens Syv Plager, og deres landsmænd og åndsfæller Orthrelm.
KLOAK + The Locust + Orthrelm. I aften kl. 21.00, Pris: 60.-