Choir of Young Believers – smukt orkestreret gruppedåb

Syv silhuetter badet i modlys og den langsomt stigende intensitet på koncertåbneren ’The Third Time’ var en god illustration af, at Jannis Noya Makrigiannis’ gamle enmandsprojekt i den grad er sprunget ud som en gruppe. Lydbilledet er blevet mere varieret, og det var denne aften garant for. Cæcilie Trier sad stadig i front med sin cello, men bas og keyboard fik stor medbestemmelse, og det betød, at den enorme lyd omfavnede publikum i selv de fjerneste afkroge.

Den smukke koncertstart fik et lysende øjeblik, da en saxofon i slutningen af ’Sedated’ kortvarigt forvandlede propfyldte Store Vega til en sen aften på Jazzhouse, og i det hele taget formåede det store orkester at bevare intimiteten bag det kæmpe lydbillede. Mod slutningen af særligt ’These Rituals Of Mine’ og den lange ’Paralyze’ fik trommerne løs snor, og det gav de chokbølger, der skulle til for at få gulvet til at gynge. At celloen ikke forsøgte at bide fra sig og give trommerne modspil var dog synd, for særligt dens aggressivitet gør koret til noget helt særligt.

Læs også: Se billeder og læs reaktioner fra Choir of Young Believers i Store Vega

Tankerne blev kortvarigt sendt mod When Saints Go Machine i Den Grå Hal, da Jannis og Cæcilie alene stod for et smukt cover af singlebaskeren ’Fail Forever’. Den blev bragt fornemt ned i tempo, men også her savnede lyden strygerintensitet. Savnet blev dog indfriet til fulde, da den sublime ’Hollow Talk’ sluttede aftenen af med elegant forvrængede cellostrøg.

At Choir Of Young Believers ikke længere kun består af én, men hele syv rasende dygtigt musikere, fik vi for alvor at se denne aften, og det var netop det, der fik koncerten til at sætte sig fast, og følge os hele vejen hjem gennem København.