Treefight for Sunlight – ufokuserede blomsterbørn

Foto: Jonas Bang

Der er tidspunkter under Treefight for Sunlights koncert på et tætpakket Lille Vega, hvor man som tilhører får lyst til at svæve langt væk og hengive sig til tonerne af disse nordjyske blomsterbørns sirligt sammenvævede, psykedeliske popsange. Men så afvæbnes man pludselig og hives abrupt ud af drømmerierne og må konstatere, at der er noget, som slet ikke fungerer.

Og nej, det er ikke spilleglæden, den kniber med. Alle fire mand på scenen fremstår overordentligt humørfyldte og tæsker ivrigt gang i deres medbragte instrumenter, alt imens de pligtopfyldende forsøger at fyre op under et forventningsfuldt publikum. Og det er der nu egentlig ikke noget galt i, så længe man bare har overblik over musikken på scenen. Men det har Treefight for Sunlight desværre ikke i aften, hvilket til tider går stærkt ud over gruppens minutiøst konstruerede sangmateriale.

Først synger trommeslageren falsk, så glipper en vokalharmoni, og til sidst drukner sangene i uigennemtrængeligt instrumentalmudder. Det betyder imidlertid ikke, at koncerten er blottet for højdepunkter. 'They Never Did Know' sparker livfuldt gang i begivenhederne, 'The Universe Is a Woman' fungerer glimrende med sine liflige vokalekstaser, og 'Facing the Sun' eksekveres herligt euforisk til stor glæde for publikum. Men Treefights for Sunlights præstation hæver sig aldrig over det middelmådige denne fredag aften. Og det indtryk ændrer en række ufokuserede gæsteoptrædener fra Brian Batz, Aske Zidore og Vinnie Who ikke på.