James Blake – digital messe for masserne
Et propfyldt Vega fik mandag aften lige præcis den forventelige magiske massage af øregangen, som James Blakes meritter igennem det forgangne år havdet stillet i udsigt.
Stemmen var selvfølgelig det umiddelbart nemmeste at forholde sig til, og her, efter et år på landevejen, var den både i sin rene og manipulerede form stadig forbløffende stærk. Den var den tynde røde tråd, der bandt kontrasterne, der trådte så meget tydeligere frem i det store live-lydbillede end på hjemmeanlægget, sammen. Med en kold og hvælvet lyd, suppleret af simple håndspillede beats åbnede James Blake og hans band med ‘Unluck’, for herefter at levere en nærmest jazz-chillet version af ‘Tep and the Logic’, der dog endte i et godt bass-sug.
Læs også: Hør de otte vigtigste Jame Blake-numre
‘I Never Learnt To Share’ fremkaldte så eksplosiv jubel, at publikums hujen blev suget ind i Blakes live-loopning og efterfølgende stemmemanipulering for dog hurtigt at blive druknet i det råt fræsende synth-stykke, som denne live-version hurtigt udviklede sig til. Den sakrale stemning, som blev underbygget af publikums nærmest ærbødige opmærksomhed, nåede et første højdepunkt under ‘Lindisfarne’. Mon James Blakes arbejde med Bon Iver har inspireret ham til den geniale tilføjelse af stilfærdig folk-guitar?
Koncertens eneste deciderede fejlskud, i form af en lidt for hidsigt houset version af ‘CMYK’, kunne ikke skygge meget for aftenens største højdepunkt. For de brede masser er James Blake-fascinationen startet med ‘Limit To Your Love’. Med den langtrukne dub-housede nyudvikling, som denne aften bød på, kan fascinationen fortsætte her. En ganske simpelt åndeløst flot og utrolig minimal levering af hittet over dem alle. Og gamle klassiske og mere techede numre blev det også til, før det hele endte med James Blake i ensom audiens foran sit tro følge med hans blottede og følsomme version af Joni Mitchells ‘A Case of You’.
