The Smashing Pumpkins – følsomheden der blev væk

  • Print

Foto: Ole Isø-Nielsen

Kunstner
The Smashing Pumpkins
Spillested
Den Grå Hal

Hvorfor gider han? Hvad er det, der får Billy Corgan, tidligere forsanger i 90'er-emobandet The Smashing Pumpkins, til at drage på tour med et band, der også kalder sig The Smashing Pumpkins, men som, bortset fra Corgan, består af nye medlemmer, og hvor den rette betegnelse i virkeligheden burde være 'Billy Corgan's Traveling Circus'. For det var vitterligt sådan det føltes at overvære bandets over to timer lange koncert i Den Grå Hal. Men måske har han bare brug for pengene. Han har trods alt lige startet sit eget professionelle wrestling-firma, og 'Resistance Pro Wrestling', som er navnet, nikker sin første fake-flyveskalle i slutningen af denne måned. Og krisen kradser vel. Selv i Pumpkins-land.

En mærkelig koncert var det under alle omstændigheder, dog ikke uden lyspunkter, heldigvis. Men lad os begynde med begyndelsen, som bød på to numre fra græskarhovedernes kommende album 'Quasar' og 'Panopticon'. Det var højt, velspillet, kontrolleret og tilsat hidsigt blinkende lysshow og små pærer, der lignede noget fra et omrejsende cirkus. Men det var også faretruende tæt på at være ligegyldigt. Det rykkede ikke, men larmede bare uskønt og uinspireret, når Corgan og hans medguitarist legede dueling banjos og skiftedes til at tage kvælertag på deres elektriske guitarer.

Dertil kommer, at Billy Corgan ikke har i sinde at please nogen som helst, hvilket en skizofren og uvedkommende sætliste afspejlede. Først med 'Siva' fra debutalbummet fra 1991 og senere 'Cherub Rock' kom man i tanke om, hvorfor man overhovedet nogensinde havde elsket den skaldede idiot deroppe på scenen. Og det havde man jo. Voldsomt meget endda. Hvilket jo også gjorde savnet efter følsomme numre som '1979', 'Disarm' og 'Drown' desto større. Lidt af æren blev dog reddet af de to ekstranumre 'Zero' og 'Bullett With Butterfly Wings'. Selv om fællessang på sidstnævnte var direkte absurd. Helt ærligt, Billy. That is not cool.


Brugerne mener:




  
 
Kommentarer
thomas

uhauha, når man skal bruge så meget krudt på at snakke billy cirkus og wrestling - give indtryk af måske aldrig at have været til en pumpkins koncert før (gerne høre hits og pleases) - ikke kan stave til 'bullet' - så skal man vel ikke tage anmelder og anmeldelse alt for seriøs...
dét kunne vi godt have været foruden - ligesom anmelder åbenlyst kunne og kan være foruden smashing pumpkins anno 2011 - live som på plade tyder alt på...


Anders Cold

Skal man have været til Pumpkins-koncert før for at kunne nyde/anmelde én mere? Det lyder som et uløseligt catch-22. Jeg hæfter mig ved at samtlige andre anmeldere, der har overværet dette, er enige. Det lyder mere eller mindre som et retread af den koncert, jeg anmeldte i 2007 med dem. Er de nye numre på linje med dem fra 'Zeitgeist' eller er de bedre?

thomas

absolut ikke - men man ville nok ikke være så overrasket (negativt) over fremførelse og indhold af en smashing pumpkins koncert..., og det er super, hvis ikke man synes om det...
men at lægge ud med "hvorfor gider han" eller som dig selv "stakkels billy-boy", og så forøvrigt stadig dvæle ved billy som eneste originale medlem, kan jo ikke bruges til det helt store...
billy var og er smashing pumpkins lige fra begyndelsen!
savner da selv jimmy chamberlin bag trommerne, men ikke de to andre, og ingen af dem (including jimmy) bidrog med noget synderligt til sangskrivningen alligevel...
pumpkins har noget umuligt at leve op til fra 90erne, men 'zeitgeist' synes jeg var ganske udmærket, og det nyere materiale er det sådan set også...
der er bare sket forandringer med ham billy - en noget spøjs og underlig fætter, vil jeg godt indrømme...

Anders Cold

Min indledning til den gamle anmeldelse var skam ikke ment som ynk. Det var lidt en kommentar til, hvor følelsesladet Corgan var på tidspunktet for gendannelsen. Jeg har den allerstørste respekt for SP, men min opfattelse af koncerten dengang var af et band, som forsvandt ind i sine egne soloer, og følgeligt kedede 90% af salen ihjel, inklusive mig selv. Det er jeg nødt til at forholde mig til, og læser som sådan blot ovenstående som udtryk for samme taktik. Har endnu til gode at tage hul på 'Kaleidyscope'.

Simon

@Thomas:

Jeg er fuldstændig enig i, at der er et eller andet fuldstændig usagligt og useriøst, når en anmelder lægger sin anmeldelse ud med ""hvorfor gider han" eller "stakkels billy-boy"".. Jonas Kleinschmidt bruger så uendeligt meget spalteplads på at fortælle læseren om, hvor meget han IKKe forstår hvorfor The Smashing Pumpkins behøver at eksistere, når han nu selv ikke ser det nødvendigt.Han taler stort set ikke om, hvordan koncerten ellers forløb, selvom det egentlig er det han bør...
Dermed kan man jo blot trøste sig selv med, at anmeldelser (selv professionelle) blot er subjektive udladninger, for man får som sådan ikke meget mere info i denne anmeldelse end alternativer til, hvad The Smashing Pumpkins burde hedde i stedet.

@ Anders Cold: Du kan som sådan godt vedhæfte dig ved at alle anmeldere som du har overværet er enige med dig, men det gør ikke at i får ret! Jeg er selv anmelder og kunne desværre ikke få lov at anmelde Smashing Pumpkins, så derfor måtte jeg nøjes med at se det, og havde jeg anmeldt koncerten havde den fået en væsentlig højere karakter, så det fortæller sådan set ikke så meget om koncerten somd et fortæller om jer. Der er ingen tvivl om, at bandet er helt andet end det var tilbage i 90'erne og at de spiller anderledes eftersom det jo selvfølgelig består af lutter nye musikere undtagen mr SP himself, og det er i dette lys man skal se denne koncert! Ikke fordi man synes at den i 2007 var dårlig, ikke fordi man er blevet "for gammel til lortet", ikke fordi man havde forhåbninger om hvad det skulle være, men netop fordi det er lige præcis er hvad det er! Mød det på dets egne præmisser!!

Derudover vil jeg gerne komme med en stærk appel til alle: Lad være med at føle og tro at blot fordi ting IKKE er tidstypiske er de derfor ligegyldige! Jeg er så træt af at høre folk snakke om bl.a. SP og om at det blot er et nostalgisk teenagetrip, når jeg først forelskede mig i bandet i en alder af næsten 21. Tiden er i og for selv ultra ligegyldig så længe musikken er både potent reflekterende.
Er musik ikke eksistensberretiget blot fordi, det ikke lyder som så meget andet musik gør i 2011??
Lige præcis af ovenstående grund bør og SKAL et band som Smashing Pumpkins blive ved og lige præcis derfor gider billy blive ved! For at belyse de alternative løsninger i stedet for kun at give plads til den kæmpe hovedstrøm. Guitarfascisme?? How about musikfascisme den anden vej rundt???


Simon

@Thomas:

Jeg er fuldstændig enig i, at der er et eller andet fuldstændig usagligt og useriøst, når en anmelder lægger sin anmeldelse ud med ""hvorfor gider han" eller "stakkels billy-boy"".. Jonas Kleinschmidt bruger så uendeligt meget spalteplads på at fortælle læseren om, hvor meget han IKKe forstår hvorfor The Smashing Pumpkins behøver at eksistere, når han nu selv ikke ser det nødvendigt.Han taler stort set ikke om, hvordan koncerten ellers forløb, selvom det egentlig er det han bør...
Dermed kan man jo blot trøste sig selv med, at anmeldelser (selv professionelle) blot er subjektive udladninger, for man får som sådan ikke meget mere info i denne anmeldelse end alternativer til, hvad The Smashing Pumpkins burde hedde i stedet.

@ Anders Cold: Du kan som sådan godt vedhæfte dig ved at alle anmeldere som du har overværet er enige med dig, men det gør ikke at i får ret! Jeg er selv anmelder og kunne desværre ikke få lov at anmelde Smashing Pumpkins, så derfor måtte jeg nøjes med at se det, og havde jeg anmeldt koncerten havde den fået en væsentlig højere karakter, så det fortæller sådan set ikke så meget om koncerten somd et fortæller om jer. Der er ingen tvivl om, at bandet er helt andet end det var tilbage i 90'erne og at de spiller anderledes eftersom det jo selvfølgelig består af lutter nye musikere undtagen mr SP himself, og det er i dette lys man skal se denne koncert! Ikke fordi man synes at den i 2007 var dårlig, ikke fordi man er blevet "for gammel til lortet", ikke fordi man havde forhåbninger om hvad det skulle være, men netop fordi det er lige præcis er hvad det er! Mød det på dets egne præmisser!!

Derudover vil jeg gerne komme med en stærk appel til alle: Lad være med at føle og tro at blot fordi ting IKKE er tidstypiske er de derfor ligegyldige! Jeg er så træt af at høre folk snakke om bl.a. SP og om at det blot er et nostalgisk teenagetrip, når jeg først forelskede mig i bandet i en alder af næsten 21. Tiden er i og for selv ultra ligegyldig så længe musikken er både potent reflekterende.
Er musik ikke eksistensberretiget blot fordi, det ikke lyder som så meget andet musik gør i 2011??
Lige præcis af ovenstående grund bør og SKAL et band som Smashing Pumpkins blive ved og lige præcis derfor gider billy blive ved! For at belyse de alternative løsninger i stedet for kun at give plads til den kæmpe hovedstrøm. Guitarfascisme?? How about musikfascisme den anden vej rundt???


Thorvald Jørgensen

Siden hvornår er Smashing Pumpkins blevet Emo?

Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
15 ting du ikke vidste om Jay-Z Mandag