Bon Iver – orkesteret over nærværet

Nicolai Torp
6. november 2011

Kunstner
Bon Iver

Spillested
Falconer Salen

Justin Vernon er kommet langt, siden han som ubeskrevet blad i 2007 kravlede ud af den famøse, afsides hytte i Wisconsin med debut-albummets akustiske sange under armen og et hjerteblodsspor efter sig. Dels har han vokset sig så stor, at Falconer Salen meldte udsolgt hurtigere, end man kunne knappe sin skovmandsskjorte, og dels har han på sommerens album nummer to udvidet sit udtryk til et mere ambitiøst og orkestreret univers.

Læs også: Se billeder og læs reaktioner fra Bon Iver-koncerten

Og det fik vi at føle lørdag aften, hvor Vernon ofte vendte ryggen til publikum for at lede sit otte mand store band af alsidige musikere, der blandt andet tæmmede to trommesæt, en kæmpe bassaxofon, violin, basun, klaver, trompet og andet godt fra orkestergraven.

Læs også: Hør Bon Ivers syv bedste cover-numre

Den koncentrerede gruppe demonstrerede en koloenorm spændvidde og bevægede sig ubesværet fra dissonant støjrock ('Creature Fear'), træblæsende orkan ('Michicant') og cheesy guitarsolo på en bund af drømmende synth ('Beth/Rest'), til svingende alt.country ('For Emma'), trampende fællessang ('Skinny Love') og intim folkballade ('re: Stacks').

Det lyder strittende, og det var det også. Mere end på albumversionerne, for bandet fik øget råderum til at føje underlige gevækster til sangene, forlænge mellemstykkerne og kappe båndet, så Vernons fantastiske melodier og unikke nærvær nogle gang sejlede bort i horisonten.

Læs interview: Bon Iver: »Jeg har drømt om at lave det her album hele mit liv«

Men kun nogle gange. I store dele af koncerten spandt Vernons pletfri, frygtindgydende falset-croon en rød tråd i det orkestrerede virvar. Og flere gange gik dynamikken mellem buldrende band og silkespundet stemme op i en højere enhed, som i et-to-åbningsstødet 'Perth' og 'Minnesota, WI' og fællessang-crescendoet i 'The Wolves (Act I and II)'.

Publikum knuselskede tydeligvis de to Bon Iver-album, så settingen var perfekt, men nogle gange kunne man godt tage sig selv i at drømme sig tilbage til Wisconsin-hyttens intime rum, hvor sangene uden tvivl var bedækket med mindre orkestrering og mere følelse.

Brugerne mener:

Eksterne links

www.boniver.org

Hold øje med Bon Iver Mere om Bon Iver

Kommentarer

Fanny Fauli (7)
06.11.11
13:39

Melodierne og nærværet sejlede aldrig væk i horisonten. Vores musikalske horisont blev nærmere udvidet af de "underlige gevækster". Koncerten fortjener mindst 6/6 stjerner.

Jacob Linde (13)
06.11.11
13:54

Enestående koncert. Der var flere øjeblikke, hvor alle de fantastiske forskellige lyde fra keys, blæsere, guitareffekter og Vernons vokals blandede sig sammen i en stor farvestrålende masse, som væltede mig fuldstændig bagover. Timingen og leveringen var fantastisk og antallet af detaljer og "gevækster" vidner blot om et sæt vildt dygtige musikere. 6/6 og ønsket om snarlig tilbagevendelse!

Peter Højbjerg (155)
06.11.11
14:09

Hvorfor er det Bon Iver fans aldrig kan finde på andet at sige end "fantastisk" om deres stoooore idol. De lyder som dommerene til x-factor. Nok ikke et tilfælde. Heheheh.

NilasAndersen (5)
06.11.11
14:14

Bon Iver starter på fantastisk vis en vanvittig intens, storslået og intim koncert med en bragende version af Perth og går perfekt, tro til albummet, over i Minnesota. Og det er blot starten på en musikalsk rejse ind i Bon Ivers univers, der inviterer på folk, jazz, syrerock, rock, kor mm… Jeg savnede på intet tidspunkt hytten i Wisconsin.

NilasAndersen (5)
06.11.11
14:16

Anna Juuliska Nykvist (5)
06.11.11
14:16

På trods af den uintime setting og musikkens storladenhed rammer han alligevel en inderlighed som man tror er umulig. Det er meget sjældent at man til en koncert finder så dybt ind i nogle rum i sig selv.
Det jazzede arrangement af Creature fear endte, sammen med Re: Stacks og den nu rockede Blood Bank med at blive aftenens højdepunkter for mig. Dether er musik som lutrer og gør godt selvom det gør ondt.
Fuldt antal stjerner herfra.

Jesper Christiansen (4)
06.11.11
14:28

Jeg forstår ikke anmelderens behov for at vende tilbage til hytten i Wisconsin (som Simon Lund på Politiken uforståeligt deler)! Jeg er af den holdning, at en musiker af Justin Vernons format godt må kræve noget af publikum og udfordrer dette, som det eksempelvis blev gjort med de lange soli og jamsessions, der var lagt ind i den helt igennem fuldendte koncertoplevelse, som vi heldige var vidne til i går aftes. Vi skal ikke nødvendigvis stopfodres med hits nøjagtigt som de præsenteres på pladerne. Koncerten er jo netop kunstnerens (og Vernon er i ordets reneste betydning en kunstner) frirum, hvor han har mulighed for at vise sit publikum hvad han indeholder ud over det der høres på pladerne! Og det gjorde han til fulde og mere til, en vanvittig, berusende, øm og komplet oplevelse. 6 stjerner herfra!

Anton (62)
06.11.11
14:29

Alene den version han leverede af Re: Stacks burde give 7/6. Aldrig har jeg set noget så vildt, og jeg tror de 4.000 andre i salen havde det på samme måde.

Ditte Fiil Ravn (1)
06.11.11
14:49

Det var en fantastisk koncert. Man vidste, at alle der stod i lokalet var blevet påvirket af de album, især det første, for vi var så mange der stod grædefærdige da han sang "Re: Stacks" og mange af de andre sange. Og jeg ved, at mange bryder sig yderst lidt om hans "Beth/Rest", men den sang ramte mig bare lige i hjertet og tårerne trillede ved de første toner. Det var ubeskriveligt. Helt sanseligt.

Fanny Fauli (7)
06.11.11
14:57

Kan heller ikke forstå anmelderenes mangler på træhytte og intimitet. Under re: stacks var det, som at sidde midt på gulvet i Vernons hytte, i Wisconcin. Jeg savnede overhoved ikke den dimension. Fik leveret intimitet for alle pengene.

nanna sommer (2)
06.11.11
15:37

Ida Bøgelund (2)
06.11.11
16:27

Jeg tror efterhånden alt der er at sige, er sagt om den intet mindre end fabelagtige koncert Bon Iver igår gav i Falconersalen - og de seks ud af seks stjerner, som Soundvenues læsere ser ud til at være ret enige om at belønne Justin Vernon og band med, taler vidst for sig selv.
Hvis jeg alligevel skal forsøge at tilføje noget, vil min ros gå til den balance der var i koncerten. De fleste koncertgængere kender nok til følelsen af, at kunstneren vægter nye numre højere end gamle eller at kunstneren enten afviger for meget fra de indspillede versioner (for lidt genkendelighed) eller nærmest klamrer sig til dem (for meget genkendelighed/forudsigelighed) osv osv... Men denne balance var noget nær perfekt, da bandet vekslede mellem nye og gamle numre, genkendelighed og nye og interessante måder at præsentere nogle af numrene på, og derudover en balance imellem det henholdsvist intime og enkle og mere støjende og orkestrede lydunivers. Med risiko for at lyde som en x-factor dommer: det var fantastisk!

onceupon (167)
06.11.11
17:00

Karoline Spenner (11)
06.11.11
17:58

Ida Bøgelund: Helt enig. Det hele gik op i en højere enhed.
Som så mange andre forstår jeg heller ikke helt anmelderens behov for at komme tilbage til hytten. Jeg gik ind til koncerten med høje forventninger, og en smule tvivl om, hvorvidt det nyeste albums storladenhed kunne bære at blive fremført live. Jeg var lidt nervøs for, om man kunne få det til at gå op i en højere enhed med instrumenterne.
Jeg kan ikke sætte en finger på aftenens koncert. Ligemeget hvor meget jeg leder efter noget negativt, så kan jeg simpelthen ikke. 6/6 herfra.

Louise Solgård Hvas (17)
06.11.11
18:11

Jeg synes det var en vild koncert. Justin er jo genial- var især vild med The Wolves (Part I and II), Perth og Re: Stacks. Han har en fantastisk stemme som var mindst ligeså fantastisk som på pladen, og resten af Bon Iver spillede perfekt. Men jeg er lidt enig med anmelderen - der kunne godt have været lidt mere af stemningen som på Re: Stacks- altså flere af de ældre sange. For aldrig har jeg oplevet en stemning som på Re: Stacks. Folk sang ikke med, selvom stort set alle kunne teksten - men man var bange for at bryde tavsheden, og man ville bare lytte. Whoa!

Johann Sten Nielsen (30)
06.11.11
18:50

Alberto Vernaccini Petersen (2)
07.11.11
00:01

Lisa Dunbar (9)
07.11.11
00:06

WELL DONE IVER

Nils Buksted (3)
07.11.11
14:01

Thomas Bækgaard (22)
07.11.11
15:38

det som Ida sagde..

Mads Axelsen (17)
07.11.11
21:10

Jeg er nødt til at melde mig ganske enig i, hvad resten af læserne ser ud til at mene. At betvivle Bon Ivers nærvær virker næsten som blasfemi. Jeg er ret overbevist om at jeg ikke var den eneste der følte mig helt blæst bagover, over hvor fantastisk velspillende bandet var, også selvom ryggen i ny og næ blev vendt til. Der skal meget til, men jeg gik fra Falconer salen fuldstændig mundlam, og lykkelig helt op til skyerne. Præcis som Ida siger det, var balancen i koncerten så vidunderlig, og jeg synes det var en positiv overraskelse at Justin ikke sluttede af med re. Stacks, hvilket nok havde været lidt for forudsigeligt. Balancen imellem nyt og gammelt var også virkelig i orden, og jeg elskede calgary/ Beth/Rest afslutningen. Sjældent har jeg oplevet så særlig en koncert, med et så særligt og intenst band, og med så særligt et publikum. Det var tydeligt at høre at publikum havde den dybeste respekt for Justin og co. og jeg ved ikke hvor du stod i salen, men under førnævnte re: Stacks var det eneste der afbrød tavsheden, folk der brød ud i gråd. Det var da også, samt med Skinny Love det klare højdepunkt på koncerten. En helt igennem fantastisk koncert, jeg nok aldrig vil glemme. Så er det egentligt okay at Justins hytte virker langt væk, for musikere udvikler sig, og let's face it - Bon Iver er simpelthen for stort et navn, til at spille et mindre sted end Falconer salen. Den hytte var desuden centrum for 'For Emma..' pladen, og det var jo, som du nok ved 'Bon Iver'-touren :)

Seks ud af seks, toppen af poppen og prikken over i'et herfra!
Kærligst