Fucked Up – musikalsk bjørnekrammer

Foto: Emil Hougaard Bertelsen

Hvad har en fuldt udklædt naver, en beruset Hannover-fan og denne anmelder tilfælles? Vi var alle sammen en tur på Loppen til en dejligt larmende aften i selskab med det famøse canadiske hardcore-band Fucked Up. Spillestedet var desværre kun halv fyldt, hvilket måske skyldtes et dumt sammenfald med Jay Reatards mentor, Jack Oblivians, koncert i Helsingør. Men dem, der var tilstede, var alle i humør til en svedig bjørnekrammer fra forsanger Damien Abraham, også kendt som Pink Eyes.

Fra første akkord var der high fives til alle, og Abraham proklamerede hurtigt, efter at have namedroppet en række københavnske bands fra Sods til Ice Age, at byen er 'my kinda town'. Den bittersøde 'I Hate Summer' fik gang i publikum, og der gik ikke længe, før der blev crowdrygcrawlet under lavloftede Loppens bjælker.

Selv om Fucked Up har rødder i den klassiske og til tider lidt selvhøjtidelige hardcore som Minor Threat og Black Flag, afleverede de deres effektive punk-hug med en drenge charme og en melodisk træfsikkerhed, der var Dinosaur Jr. værdig. Fra sommerens plade 'David Comes To Life' fik vi den glimrende 'The Other Shoe', der dog mistede lidt af sin melankoli i den fornøjelige live-version, der kulminerede i kampråbet »Dying on the inside«.

Selv om stemmen var lidt turnérusten, var den skjorteløse Abraham en sjov og skidesympatisk frontfigur, der kunne mere end at være en tegneserie-udgave af GG Allin, og i ekstranummeret tog han selv en tur op under bjælkerne, som en slags tak for en god aften. Selv tak, Damien.