I Got You On Tape – kompromisløs vellyd

  • Print
Kunstner
I Got You On Tape
Spillested
Voxhall

Med et fjerde album i rygsækken, 100.000 P3 kroner og en nyfødt status som semi-folkelige indtog I Got You on Tape selvsikkert scenen på et udsolgt Voxhall torsdag aften, og den følgende times tid skulle bandet vise sig fra sin allerbedste kompromisløse side

Hvis ikke det var for scenelyset og de mange publikummer, kunne man sagtens forveksle Jacob Bellens, hans store hovedtelefoner og pjuskede hår og skæg taget i betragtning, med det ens bedsteforældre ville kalde for sjusket og alt andet end en rockstjerne. Men gud fri mig vel, når den mand åbner munden, åbner himlen sig i takt, og englene kigger misundeligt ned. Det var tæt på guddommeligt, når hans tørre, nærværende røst, cool som altid, fyldte den tætpakkede koncertsal.

Læs også: I Got You Tape vælger yndlingsplader


Med ham i front spillede bandet et velbalanceret sæt, primært bestående af sange fra det seneste disco-inspirerede udspil 'Church of the Real' og tidligere hits. Efter en lidt jævn start fik kvartetten fyret op under publikum med en gåsehudsfremkaldende version af 'Ace in the Hole'. Herfra slap de aldrig publikum ud af deres jerngreb. 'Back From the Dead's umiddelbarhed udviklede sig til noget så sjældent – i hvert fald i I Got You on Tape-koncertsammenhæng – som fællesdans da den blev udbygget med et langt, nærmest hypnotiserende psych-disco epos, hvorefter 'Spinning for the Cause' indbød til fællessang, hvor især trommerslager Rune Kielsgaard, som gennem hele koncerten lagde god bund i vokalharmonierne, imponerede.

Bedst som alle stod og ventede den perfekte slutning med hittet 'Sommersault' som ekstranummer, vendte bandet igen tingene på hovedet og smed i stedet en tung, støjende og ekstra lang version af 'Cabaret' tilbage i hovederne på det overaskede publikum. Snydt blev vi dog ikke, og den fantastiske 'Sommersault' lukkede en sikker og ekstremt velspillet koncert fra bånddrengene.


Brugerne mener:




  
 
Kommentarer
Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
15 ting du ikke vidste om Jay-Z Mandag