Birdy Nam Nam – ALL RISE, baby!

  • Print

Foto: Birk Kromann

Kunstner
Birdy Nam Nam
Spillested
Odense Offentlige Slagterhuse

»People often think a good mix should rise and fall, but people are wrong. It should be ALL RISE, baby!«. Ordene stammer fra How I Met Your Mothers Barney Stinson. Og hans filosofi om det perfekte mix er en parole som Birdy Nam Nam, hvis man skal dømme fra lørdagens imponerende live-set på Phono Festival, i den grad lever efter. Publikum fik bogstaveligt talt ikke et ben til jorden og crowdsurfede i stedet i et væk til stor glæde for de franske dj's, der kvitterede med at spille højere og vildere.

Med et utal af vinyler ved hånden slap det franske ensemble det ene hårdtslående beat efter det andet i en clubvenlig cocktail af hiphop, techno og funket soul. På glødende turntables og laptops blev slagterihallen forvandlet til Odenses svar på Kødbyen få skæringer inde i koncerten.

Det kræver sin (fransk)mand at spille live med vinyler, men Birdy Nam Nams tekniske kunnen var så overvældende, at koncerten var en udsøgt fornøjelse, uanset om man luftede klubfingre foran scenen, eller man blot beundrede de fire dj's på sikker afstand. At størstedelen valgte førstnævnte bør tilskrives Birdy Nam Nams intuitive publikumstække. Der blev ikke ytret mange dj-klicheer undervejs, men manglen på ord blev opvejet af den opmærksomhed og spilleglæde, man mærkede hos kvartetten.
 
Selv om man kunne savne den stilmæssige variation, man finder hos vores egne Den Sorte Skole, kompenserede vinylsvingerne med et halvanden times musikmix, der var så specifikt rettet mod dansegulvet, at det ikke gjorde noget.


Brugerne mener:




  
 
Kommentarer
ThoreRK

Af nysgerrighed, mere end ren kværuleren, undrer det mig lidt at anmelder skriver "et utal af vinyler", da de aftenen før i Aarhus, havde alle lyde liggende på deres desktops, hvorfra de så blev sendt til den ene vinyl på 1210'eren, istedet for at de fik vendt en masse vinyler. En udbredt udvikling inden for dj'ing.

Det var noget der ærgrede mig lidt, da jeg synes der går lidt af teknikken og charmen når de gamle dj-dyder forsvinder. Og jeg ved Birdy Nam Nam-drengene kan fra tidligere fantastiske koncertoplevelser med dem. Men de er gennem de sidste år blevet mere producer-orienterede istedet for dj's, så det er nok en naturlig udvikling for dem.

Og der skal da ikke herske tvivl om at det var et brag af en koncert på Train, Aarhus, de fik skudt afsted fredag, manglende vinyler eller ej...

Men min opklarende søgen, går egentlig på om de virkelig havde et utal af vinyler med sig i Odense eller ej?

Rasmus Moseholm

Jeg vil give dig helt ret ThoreRK og kan afslører at der hellere ikke var "et utal af vinyler" til koncerten i kbh. En god koncert men savnede de gamle nummer og den gamle analog stil.

Henrik Sjørslev

Yep, 4 stk pladespillere, men ikke meget vinyl. mindst 2 afviklede mest fra Traktor, og en del fra samplere. Der var engang....men tiden er anden. Men alt i alt en fed koncert, selvom at de langt fra var festivalens bedste.


Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
15 ting du ikke vidste om Jay-Z Mandag