The Specials – engelsk nostalgi og ska-ekstase
Bare et døgn efter at Helle Thorning indtog Store Vegas scene, lagde den parket til, hvad der må betegnes som en musikalsk jordskredssejr. Her var ingen ekstatiske DSU’ere, men i stedet en herlig flok sammenbragte børn af sen-halvfjerdsernes muterede engelske subkulturer, der alle som en hyldede gendannede The Specials fra start til slut.
Uden synligt besvær satte de gamle drenge publikum i voldsomt bølgende bevægelse, og man følte sig hensat til Coventry omkring 1980, da bandet og deres punk-kantede ska var lydsiden til de særdeles turbulente år i England. Klassikeren ‘Gangster’ og deres cover af Toots and The Maytals ‘Monkey-man’ fik sveden til at dryppe fra hver en Fred Perry-polo, og bandet selv havde da også klogeligt store ventilatorer med på scenen.
Forsanger Terry Hall stod tilbagetrukket på scenen og sang om livet under Thatcher til tonerne af skarptskåret, huggende ska-guitarer – til tider med en rocksteady-twang og speedet, vuggende rytmer. Tempoet og intensiteten var, publikum og bandets gennemsnitsalder taget i betragtning, umenneskeligt højt, men lige da monotonien og trætheden begyndte at true, blev der bogstaveligt talt blæst nyt liv i salen, da horn-sektionen kom på scenen og fuldendte besætningen.
På tangenter havde The Specials i denne genopstandne version københavnske Nik Torp, og midt i koncerten blev der tid til en sympatisk hyldest af hans forældre for deres forplantningsevner. Taget løftede sig totalt under ‘Message to you, Rudy’ og ‘Too Much Too Young’ – verdenshistoriens uden sammenligning festligste hyldest til prævention – som det da også kræver overnaturlige evner at stå stille til.
‘Ghost Town’ var et dejligt genhør under ekstranumrene, som dog blev en lige lovlig kort affære. Den korte omgang ekstranumre gav indtrykket af en lidt rutinepræget optræden, men det tog intet fra publikums uforfalskede glæde ved mødet med ska-kongerne.
