tUnE-yArDs – en dame på opdagelse

  • Frederik Frimann Nielsen
  • 9. september 2011
  • Print
Kunstner
tUnE-yArDs
Spillested
Lille Vega

Det hele begynder sådan her: en kvinde iført krigsmaling og fjerboa indtager scenen. Med sig har hun sit tre mand høje backingband, der ligesom frontkvinden bærer rundt på kulørt ansigtsfarvelade og diverse, spraglede prydgenstande. De istemmer i samlet flok aftenens første nummer og slår taktfast deres medbragte trommestikker mod hinanden, som så optages og mangedobles for at genkomme som liflige klikkelyde.

Kvinden i front anslår herefter sine stammetrommer, og imens følger hendes medkumpaner legesygt med på både bas og saxofon. Det er torsdag aften, og vi befinder os i Lille Vega. Her har amerikanske Merill Garbus bedre kendt som tUnE-yArDs netop taget hul på sin første koncert i det københavnske. Og hvilken én af slagsen.

Rytmikken skranter insisterende, stemmelæber strækkes atletisk, bassen brummer polyrytmisk, og så snakker blæsersektionen både i harmonier og dissonanser. En slags hvid, skampulet afrobeat, om man vil. Og Garbus selv? Ja, hun udstiller et nærvær uden lige, idet hun både synger med en uforlignelig intensitet samt skærer morsomt forskruede grimasser, der kun er med til at forstærke oplevelsen af en helt igennem karismatisk frontfigur.

En storartet koncert, der dog indimellem skæmmes af et lige lovligt snaksagligt publikum. Og det er synd, for det fravrister undertiden musikken for gennemslagskraft og fjerner fokus fra festlighederne på scenen. Men okay, ret skal være ret. 
tUnE-yArDs’ koncert i hovedstaden er og bliver en inspireret præstation udi scenekunst og musikalsk udforskning. Også selv om det til tider kniber med publikums koncentration.


Brugerne mener:




  
 
Kommentarer
Perry MacLeod Jensen


Kim Mosegaard

Fantastisk koncert. Det bedste jeg har set længe.
Synes nu også anmelderen er mere positiv end de 4 stjerner.


Kim Mosegaard

Fantastisk koncert. Det bedste jeg har set længe.
Synes nu også anmelderen er mere positiv end de 4 stjerner.


Lise Roest-Madsen

Fantastisk koncert - power, nærvær og intensitet. Havde en markant anderledes opfattelse af publikum, som efter min mening i høj grad bidrog til at gøre aftenen til en fest!


Mads Rømert

Fantastisk aften! Anmelderen har ramt ganske plet i sin beskrivelse (også med publikums snakken), men er bare lidt for fedtet med stjernerne.
Og herligt at få Thulebasen med i købet – en dejlig dansk overraskelse.


Caspar Tribler

En fantastisk aften i lille Vega - minimum en stjerne for lidt Hr. Anmelder.


Rasmus Funk

Jeg er helt enig med Lise. Jeg synes netop at dialogen mellem publikum og kunstner gjorde det til en koncert udover det sædvanlige.
Dialogen til mange koncerter (i Danmark...) falder til jorden fordi folk enten ikke forstår hvad der bliver sagt eller bare er for stive til at komme med et svar der giver mening - det var ikke tilfældet til denne koncert.
Man kunne tydeligt se at Merril & co. også havde det pisseskægt på scenen :)
"Koobenhavn"


Peter Storgaard

Absolut en af årets bedste koncerter. Merill kom virkelig ud over scenekanten med fantastisk vokal, fantastisk indlevelse og en ubeskrivelig charme.
For mit vedkommende trækker Thulebasen dog voldsomt ned, men det er jo en smagssag.


Martin Isaksen

Set på HeadQuarters i Aarhus, onsdag aften, var der absolut heller ikke nogen tvivl om at tUnE-yArDs elsker at spille live. Foran små 100 gæster (gætter jeg på) gav de den maksimal gas i godt 90 minutter, og vi fik lært Merrill at sige Aarhus, for hvilket hun så kvitterede med at lære os at synge ooo-ooo-ooh (tror det var under Hatari). Fantastisk aften, og helt sikkert at jeg står klar igen så snart de er tilbage i DK.


Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
15 ting du ikke vidste om Jay-Z Mandag