Kanye West – uinspirerende folkefest

  • Print

Foto: Tom Spray

Kunstner
Kanye West
Spillested
Plænen, Tivoli

Med store armbevægelser, et gigantisk ego og tom pompøsitet leverede Kanye West et to-timer langt show blottet for personligt nærvær og nævneværdige overraskelser. Det stærkt fremmødte publikum, der havde trodset silende regn for at holde fest i Tivoli torsdag aften, måtte tage til takke med en Kanye West, der var mere opsat på at overbevise med sine sangtalenter live end på at levere en velbalanceret koncert, som han uden tvivl har kunstnerisk format til.

Det startede ellers lovende, da Kanye West i Michael Jackson-stil lod sig opstige i en lift over publikum til et storladent strygerarrangement og hvirvlende dansere. Herfra beordrede Kong Kanye publikums hænder i vejret til nummeret 'Dark Fantasy' fra det fremragende album 'My Beautiful Dark Twisted Fantasy', hvis grandiose levering blev mødt med stor begejstring. Der var ikke sparet på pompøse virkemidler. Sceneshowet bestod af 20 ballerinaer, et kæmpemæssigt bagtæppe med romerske skulpturer samt et kavaleri af stjernekastere og lidt for potente røgmaskiner, der flere gange indhyllede superstjernen i røg, som var man vidne til en religiøs genopstandelsesceremoni på 'repeat'.

Til gengæld var der sparet på musikken, der blev leveret af et kedeligt amputeret band bestående af en dj og to keyboardspillere, der ikke rigtigt formåede at løfte den stærke og upåklagelige setliste, så det levede op til showets storslåede virvar af røg, dans og lys. Derudover fortabte Kanye West sig flere gange i uendeligt lange improviserede auto-tunede sangpassager og klaverdrevne outroer, hvilket på uheldig vis fik udhulet store dele af hans ellers så imponerende bagkatalog, og medvirkede til at koncerten i store dele lød som sjæleløse lydprøver, eller som om han øvede sang i badet.

Omvendt tog det kegler, når han indimellem modvilligt slog auto-tune-effekten fra, rettede opmærksomheden mod det supertændte publikum og gav den som fuldblodsrapper med solide, men nærigt forkortede, versioner af velkendte hits, som 'Gold Digger', 'All Falls Down', 'Touch the Sky' og 'Jesus Walks'. Det var tydeligt, at det var det, publikum var ude efter.

Tydeligere var det dog, at Kanye West helst ville give den som popsanger.


Brugerne mener:




  
Eksterne links
 
Kommentarer
Thomas Bækgaard

Fuldstændig enig med anmeldelsen. Dog giver jeg en ekstra stjerne fordi publikum SÅ gerne ville have det til at være rigtig godt, og dermed bidragede meget til den samlede oplevelse.


Elombe Brice Parfait

Kanye var fantastisk.


Aabo

5 stjerner for en fantastisk koncert !


Jey

Improvisationerne er vist en smagssag... Jeg diggede selv de fleste, især den udvidede Monster-udtoning. Derudover en rigtig fed koncert, jeg var kongeunderholdt (omend lyden kan diskuteres!!!). Og så var det jo intet mindre end fantastisk at han spillede 'Through the Wire'!


Clara Maria Pedersen

Det var en sindssyg koncertoplevelse!


Anna Simone Toft Larsen

så fedt og smukt. energien, bassen, ham - alt var vildt! fuck regnen - vi så kanye!


mette

Åh my god hvor er det godt at hører andre publikums meninger - jeg mener også at koncerten var smuk, underholdene og intet mindre end fantastisk! Repertoireret sad lige i øjet - det eneste beklageligt var manglen af band og ja de lidt for lange sangpassager, but wtf når man kan hører på kanye <3


Danni Meinby Pedersen

Jey har ramt plet.

Monster i helhed, og outtroen i særdeleshed var mindeværdig.

Stod halv skidt uden chance for at forbedre det, og lyden som var god ift vokalen, kunne SLET ikke klare bassen og nogle af trommerne. Suk. Men Kanye? Han var for vild, intens, over the top som kun Kanye kan, personlig, og festskabende.

Jeg kunne ikke bede om meget mere fra Hans side i hvert fald.


Anders Sørensen

Wow er slet ikke enig, synes den var fantastisk. Gaffa's anmeldelse falder mere i min smag.


Mads Viksnins

Kanye var fantastisk og med sin sædvanlige afslappede arrogance indtog han Tivoli - og beviste at han var ventetiden værd. Anmelder burde have hørt Kanye' sidste to albums, så havde han fundet ud af at han ikke skulle til hip hop-koncert, men til en demonstration af Pop-Art (som Kanye selv kalder det). Kanye vil ikke hellere være popsanger, men entertainer - hvilket han bestemt er og en af de bedste.

Hvis anmelder havde problemer med røgmaskinen, så drop smøgerne og løb en tur. Evt. med '808s & Heartbreaks' eller *My Beautiful Dark Twisted Fantasy' i ørene. Så bliver man måske knap så negativt overrasket næste gang Kanye kigger forbi.


Danni Meinby Pedersen

Fantastisk kommentar Mads, så er det lissom på plads. :-)

Tænk at Gaffa lavede en bedre, og mere fyldestgørende anmeldelse end Soundvenue. Han havde i hvert fald baggrundsviden og forventninger koblet ordentligt sammen...

Peter William Vinther

At det bliver kaldt en uinspirerende folkefest kan jeg sagtens nikke genkendende til. Dog skal det siges at Kanye leverede det jeg i sin tid købte billetten for, og man må give ham respekt for at han selv efter udgivelsen af Watch the Throne er tro mod sit gamle mesterværk MBDTF ved afslutter den tour, uden at spille for meget at det sprit nye materiale.


Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
15 ting du ikke vidste om Jay-Z Mandag