Prince – intet kan måle sig med ham

  • Print

Foto: Jordan Strauss/WireImage

Kunstner
Prince
Spillested
Amager Strandpark

Han så godt nok ud til at hygge sig, den lille prins, som han stod der på scenen på en mudret amagerkansk mark omgivet af sit band. Og det var næsten det fedeste ved søndag aftens lange opvisning i overlegen musikalitet og elegant nyfortolkning af et imponerede bagkatalog af hits.

Prince lagde arrogant ud med en meget uhøjtidelig jamsession med den legendariske Sly & The Family Stone-bassist Larry Graham. Et 20 minutter langt funkgroove der var lige dele opvarmning og lydprøve. Derefter blev det mere fokuseret, og vi fik både en ekstatisk version af 'Let's Go Crazy' og '1999' inden den altid hjerteskærende 'Nothing Compares 2 U'.

I modsætning til koncerten på Roskilde Festival sidste sommer fyldte Prince meget mere på scenen og diverterede med alt fra vanvittige guitarudladninger til en 'bass-off' med den danske bassist Ida. Den 51-årige næsten-dværg fra Minneapolis vred sine hofter rundt i absurde dansetrin under et kraftfuldt medley af elektroniske 80'er-hits som 'When Doves Cry'. Koncerten lørdag aften blev afkortet af et kraftigt regnskyl, og det virkede i den grad som om Prince havde i sinde at kompensere for det afbrudte musikalske samleje med et kæmpe-orgie.

Gennem to og en halv time viste han alle facetter af sit musikalske virke, inden det hele kulminerede under ekstranumrene med et gigantisk fyrværkeri og en kæmpe fest på scenen med et hav af dansende publikummer og Prince og unge Janelle Mónae i improviseret duet på klaveret.

'Dance. Music. Sex. Romance.' fik han os til at gentage, og det var i sandhed, hvad vi fik, mens det regnede lilla konfetti, og en tåre trængte sig på under udødelige 'Purple Rain'. Trods gimmicks og krudt følte man sig aldrig leflet for, bare utroligt godt underholdt af en usandsynligt talentfuld mand.


Brugerne mener:




  
Eksterne links
 
Kommentarer
Jesper Fuglevig

Det var så smukt som jeg sjældent har set det før....


Sune Engel Rasmussen

Jeg har aldrig set noget lignende. For mig er det en ren sekser. Hvad skulle han have gjort for at få den sidste stjerne?


Christen Christensen

Jeg har set mange Prince koncerter, men denne slår dem alle. Han var ufatteligt oplagt og præsenterede en setliste som var sindsygt gennemtænkt, selvom han sjældent lægger planer for sine optrædender.


Thea Busch Wilsleff


Fluxus

Flot koncert! Det var en god bonus at se Larry Graham, men hvad blev der egentligt af Maceo Parker?

Sassy

fed koncert!

dog var der lidt for meget jam i starten, og lidt for mange numre af gæstesolister. Var jo kommet for at høre prince!
men da koncerten rigtig kom i gang, efter 20 min jam, var det en rigtig fed oplevelse og man kunne mærke at der blev givet ekstra gas efter afbrydelsen dagen inden.


onceupon

helt enig i at der var for meget jam i starten. især fordi han synger så mofo fedt, at det helt klart blev fedest da der kom mere gang i den side. feedt!


Kaspar Thom


Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
15 ting du ikke vidste om Jay-Z Mandag