Chris Cunningham – sært dragende perversiteter
En elektronisk opdagelsesrejse, elastiske lasere, industrielle beats. Rødlig røg, knips, tændstikker, nøgne sorte kvindekroppe som instrumenter. To metronomer, en sovende pige, hektisk drum’n’bass, rytmiske tics, eksplosion, tilbageholdt jubel i teltet, total skamfering, mere jubel. Nøgne kroppe i blodigt rytmisk slagsmål, vold, sex, orgie, vold. Og det var kun første halvdel.
Chris Cunninghams audiovisuelle optræden var kun for de hårdhudede. Med tre storskærme og et par lasere bød den berømmede engelske videokunstner på en unik totaloplevelse. Ikke blot i den forstand at det er svært at forestille sig noget så gennemført sygt, frastødende og voldsforherligende, som det Cunningham serverede. For selv om det ofte var fristende at stikke af, bød videoerne på en snert af forstyrret humor og sært dragende billeder, der på mærkværdig vis retfærdiggjorde perversiteterne.
Så man mennesker blive til modellervoks i hænderne på Cunningham lørdag nat, var det svært at vende upåvirket tilbage til festivalpladsen. Om det var som et bedre eller værre menneske er ikke til at sige. Sikkert er det dog, at en time i selskab med Chris Cunningham er en time, man sent vil glemme, om man vil det eller ej.
Roskilde Festival: Se hele vores dækning