Tame Impala – et dårligt trip

Foto: Per Lange

Australske Tame Impala havde, ligesom deres psykedeliske brødre i ånden MGMT i 2008, fået lov at åbne Odeon-scenen. Men hvor den koncert var lidt af et festfyrværkeri, var Tame Impalas optræden en noget mere sløv affære. Der var ikke meget energi fra kvartetten fra Perth, som ellers kom med en vellykket koncert på Glastonbury i ryggen, og vokalen lå meget lavt i lydbilledet, specielt under deres sløvt gyngende coverversion af Serge Gainsbourgs fantastiske klassiker om 'Bonnie & Clyde'.

Odeons publikum forsøgte adskillige gange at klappe australierne i gang uden det store held, men koncertens søvnige præg var ikke sådan at få bugt med. Tame Impalas syremarinerede indierock har en drømmende kvalitet, men der manglede i den grad noget elektricitet, selv i deres mest velkendte nummer 'Solitude Is Bliss' hvis effektive stoner-riff ikke havde nær samme effekt som på deres 2010-debut.

Mod slutningen af koncerten vågnede bandet op fra deres eftermiddagskoger og syrede igennem, blandt andet med et overrumplende instrumentalnummer. Men der manglede både power og substans fra australierne, der ikke leverede det forventede psykedeliske brag, men snarere noget der mindede om et dårligt trip.

Roskilde Festival: Se hele vores dækning