Fastpoholmen – vellydende temperaturstigning

Foto: Steffen Jørgensen

Svensksproget reggae-folk med et strejf af balkan og visemusik. Det lyder komplet vanvittigt, og er det sådan set også, men ikke desto mindre var semidanske Fastpoholmen denne aften et mere end godkendt valg til at afslutte festivalens første musikdag.

Gruppen, med fætter-kusineparret Adam og Dawn Fastholm som frontfigurer, leverede en koncert, der i den grad løftede energiniveauet på sangene fra debutalbummet 'En Stund' til at sætte fut i et festhungrende publikum. Ganske vist startede det blødt ud med den smukke, mere folklydende 'Solen har gått ner', men så blev intensiteten nærmest også kun større derfra.

For Fastpoholmen kan i hvert fald ikke klandres for at være kedelige. Vuggende rytmer, kække melodier og en frisk instrumentering – med blæser- og keyboard-udskejelser en masse – var sammen med velfungerende, kompositionsmæssige virkemidler hovedfaktorer bag temperaturstigningen under Pavilion-teltet. Her stod især den voldsomt smittende ’Varför Varför’ ud.

Desværre skabte repetitive elementer enkelte gange en smule rastløshed, men efter den ovenud flabede og sørøverlydende 'Stor & Stark' lagde låg på koncerten, ja så var det alligevel svært ikke at gå derfra med et bredt smil på læben.