Public Image Ltd – pensionister på slap line

  • Frederik Frimann Nielsen
  • 21. juni 2011
  • Print

Foto: Tom Spray

Kunstner
Public Image Limited
Spillested
Store Vega

»We are here to amuse you«, proklamerer en kækt udseende brite med uregerlig frisure og øreringe en masse, hvorefter han tager en ordentlig slurk af en flaske cognac, inden han sammen med sine musikalske medkumpaner sætter gang i aftenens første nummer. Kulissen er Lille Vega, og her har ingen ringere end punklegenden og provokatøren John Lydon aka Johnny Rotten netop indtaget Stauning Salens mahognifarvede arkitektur sammen med sit nyligt gendannede postpunk-projekt Public Image Ltd.

Lydon selv har afgjort mistet meget af sin ungdoms fandenindvoldskhed og befinder sig mest foran sit mikrofonstativ, hvorfra han med robotagtige kropsbevægelser formidler PILs ærværdige punkarv til et gudfrygtigt publikum i ekstase. Men han er stadig en morsomt forskruet frontmand og sanger med et særegent stemmeorgan, som under aftenens koncert udsender hyletoner af en anden verden.

Og bandet? Ja, de genfortolker med deres hypnotisk anlagte backingarbejde rankt arven fra instrumentpionererne Keith Levene og Jah Wobble uden på nogen måde at henfalde til den rene magelighed. Guitaren klinger stadig obskønt forvrænget, bassen har bevaret sine svampede dubkvaliteter og trommerne fungerer endnu som en udsøgt, bastant rytmemaskine. Bedst eksemplificeret i numre fra hovedværkerne 'First Issue' og 'Metal Box', hvor de fritflydende formeksperimenter stadig fremstår originale og ingenlunde bedaget.

Undervejs begynder det dog at gå lidt i tomgang. Særligt i gruppens mere strømlinede materiale. Men spilleglæden er evigt tilstedeværende denne aften, og publikum følger gavmildt med. »We do this because we love this«, hedder det sig hen mod koncertens afslutning. Og det mærkes.


Brugerne mener:




  
 
Kommentarer
Nicki Olesen

4 stjerner alligevel? Kan et gendannet post-punk band nogensinde få 5 stjerner? Eller er det forbeholdt et gendannet Joy Division, som spiller hele Unknown Pleasures og Closer, hvorefter Ian Curtis hænger sig selv (igen) på scenen?

Det var simpelthen fabelagtigt! Bassisten gav en sand opvisning i post-punk bassgange, guitaristen var helt ustyrlig med sine fantastiske kantede guitar riffs, og John Lydon var en helt igennem fabelagtig frontfigur. Jeg har sjældent set et reunion band gør det så ubetinget godt.


Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
15 ting du ikke vidste om Jay-Z Mandag