Sufjan Stevens – komplet uimodståeligt totalshow

  • Print
Kunstner
Sufjan Stevens
Spillested
Store Vega

»I'll be your entertainer for the evening«, konstaterede Sufjan Stevens kort inde i aftenens koncert, og det må man så sandelig konstatere, at manden fik ret i. Sufjan og hans farverige og sublimt spillende ti mand store backingband lagde nemlig slet og ret et totalt udsolgt Vega for deres fødder med et komplet uimodståeligt totalshow, der bød på et sandt overflødighedshorn af stor musikalitet, sprudlende kreativitet, spøjst showmanship og good vibrations en masse.

Sufjan Stevens er en musikalsk ener af guds nåde, og under aftenens koncert blev hans kringlede men altid melodiske kompositioner, der primært var hentet fra sidste års futuristiske genistreg 'The Age of Adz', serveret med så megen overskud og charme, at man skulle være en døv træmand for ikke at storklappe med både hænder og fødder. Hvis man da ellers har den slags lemmer i fremtiden, hvor Sufjan Stevens tydeligvis kommer fra?

Aftenens hovedperson var i konstant hopla, og hvad enten han var iført gigantiske fuglevinger og rakethjelm, eller i neonkluns robotdansende i selskab med sine to karismatiske korsangerinder, lagde han beslag på publikums begejstrede opmærksomhed. Undervejs fik han ligeledes serveret nogle halvlange, men både informative og humoristiske taler om alt fra den yderst inspirerende, psykisk syge amerikanske kunstner Royal Robertson, over sine forældres fascination af 'the star people', til glæderne ved at tabe et par af de overflødige kilo, når man ligger syg med influenza. Faktisk lykkedes det ham konstant at få publikum til at lytte. Måske fordi man vidste, at belønningen igen og igen kom i form af den ene overbevisende komposition efter den anden?

Blandt den lange række af højdepunkter er det særdeles svært at fremhæve nogle frem for andre, men den 25 minutter lange 'Impossible Soul', som i et af sine utallige forskelligt klingende stykker, blandt andet slog over i et vellykket vocoder-jam, stod som det stærkeste og mest farverige skud i Sufjans musikalske farveladekanon og tog simpelthen alle stik hjem til Michigan-knægten.

Som toppen på kransekagen serverede bandet slutteligt en laber udgave af gennembrudshittet 'Chicago', der udviklede sig til en sand kollektiv ballonfest, hvor en storhujende sal kunne hylde den neonsvøbte, musikalske fremtidsguru på scenen for hans fantastiske egensindighed. Fremtiden tilhører Sufjan.


Brugerne mener:




  
Eksterne links
 
Kommentarer
Anders Büchert

Ehh, så skulle man vist have købt billet alligevel.

Christina Lejre Nielsen

Enig enig enig enig! Det var en oplevelse uden lige - både musikalsk (wauuuu...) og kunstnerisk i form af hans geniale sceneshow. Klart en af de bedste koncerter jeg har været til.


Lasse Meinert Jensen

Det var en fantastisk koncert. Jeg er stadig glad.


Alexander Jensen


Morten Bruhn


Matias Milling

For helvede det er ærgerligt at gå glip af!

david raffnsoe

KLART EN AF DE BEDSTE KONCERTER JEG HAR VÆRET TIL! Hvis ikke den bedste!


Camilla Jespersen


Anders Cold

Åhhh, for satan hvor er jeg misundelig. Kunne Roskilde dog ikke bare lige slå kløerne i ham her. De har jo i forvejen hans venner i I Was A King, så måske..?

Frederik Kromann Laursen

Nøøj! Det lyder som en dejlig aften. Nu ærger jeg mig mere end afsindigt over ikke at kunne være der.

Niki Ranch Nielsen

Crap! Kom en tur til Aarhus, Sufjan

Kristoffer Trolle

Helt enig, årets koncert!


Louise Solgård Hvas

Den fedeste (og længste!) koncert jeg har været til i meget, meget lang tid. Nøj hvor er den mand altså dygtig!!! Er også stadig høj. SUFJAN!!!!!!!


Nicolai Steskow

Det hele er så sandt som det er sagt! Det var virkelig en gennemført oplevelse på alle måder. Det bedste album blev til den bedste koncert, intet mindre. Og ja, lad for guds skyld fremtiden tilhøre Sufjan!


Anders Baad Mai

Jeg har været til mange gode koncerter, men denne overgår alle. Selv Mew på Roskilde 09, som også var en fantastisk oplevelse. Dette var bare ubeskriveligt. Sufjan og resten af live bandet viste kæmpe overskud i de næsten 2 timer og 30 min de var på. En milepæl i mit musik liv.


Casper Carstensen

Tilslutter mig koret af begejstrede sjæle!


Jens Grelck

wow

Morten Bruhn

Koncerten var fuldstændig som Soundvenue har rapporteret det.

Jeg håber at jeg igen vil kunne opleve Sufjan live engang ude i fremtiden, men ikke at det ville ske på Roskilde Festival. Jeg kan simpelthen ikke forestille mig en scene der kan rumme hans enorme lyd fra det store orkester. Er jeg den eneste der var imponeret over lyden på Store Vega i går?! Wow!

Bo Birk Smith

er jeg virkelig den eneste, der synes at 'impossible soul' er lidt for meget over the top (en balance han ellers fint klarede resten af koncerten)? det der autotuneshow blev sgu lidt langtrukkent og overgearet. men fremragende var det.


Esben Bjerggaard Nielsen

Det var slet og ret den bedste koncertoplevelse jeg har haft. EVER! Sufjan var genial både musisk og imellem numrene. De tre aller stærkeste numre var klart Heirloom, Impossible Soul og så det øjeblik da han slog an til Casimir Pulaski Day i ekstranumrene (elsker bare den sang!). Min bror og jeg kunne ikke sove i nattoget til Århus...vi var helt høje ovenpå en aften med kræds til alle sanserne.

"I have a nasty habbit of confusing heartache with the apocalypse" - så blir det bare ikke bedre :)


William Vest


Luna Witt


Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
15 ting du ikke vidste om Jay-Z Mandag