Thulebasen – psykedelisk legeplads

  • Print

Foto: Jacob Bredahl

Kunstner
Thulebasen
Spillested
VoxHall

Danske Thulebasen var klemt ind i en transatlantisk sandwich mellem Owen Pallett og Deerhoof på Pop Revos sidste aften. I en kompakt halvcirkel serverede trioen en eksplosiv omgang psykedelisk og improviserende rock med forsanger og guitarist Nis Bysted som anfører.

Med udgangspunkt i en af årets mest roste danske plader 'Gate 5' sendte Thulebasen det entusiastiske publikum ud på en kosmisk rejse i syregrønne melodiske perler, med udgangspunkt i det støjende guitarsamspil og med Danmarks sejeste trommeslager Felia Gram-Hanssen som solidt fundament. Og selv om deres eksperimenterende improvisationer ind i mellem kom ud på nogle sidespor, mistede de aldrig forbindelsen til helheden.

Allerede midtvejs i settet var der blevet plads til publikumfavoritterne 'Raga Gemini' og titelnummeret 'Gate 5', som ikke overraskende ledte til fællessang og dans. Det fik dog ikke publikum til at miste interessen men nærmere spidse ører for, hvad de nu skulle udsættes for. Og Thulebasen havde ikke i sinde at træde på bremsen og fortsatte med flere psykedeliske krumspring og høj energi i 'Monster' og 'Brintbombe'.

Efter stor jubel indtog gruppen igen scenen til deres maraton-ekstranummer i form af den kvarterlange 'Felaia'. Det dragende cykliske guitarspil muterede og sluttede selvfølgelig af med et brag af en støjfest. 'Comforting Sounds', gå hjem og læg dig sådan lukker man en koncert!


Brugerne mener:




  
 
Kommentarer
Thomas Madsen


Claus Stadel

Klart den bedste koncert på årets poprevo


Buster Ask Taudal Andersen

jeg vil gerne hoppe med claus, og sige at det var klart var pop revos højdepunkt!!
Hold kæft hvor er starten til raga gemini episk: "OPA OPA OPA OPA OPA OPA" !!!!!


Mads Paulsen

Det her var ikke bare den bedste Pop Revo koncert for mig, men den bedste koncert nogensinde!
Jeg har ikke været til særlig mange koncerter endnu, men hold kæft hvor var det her fedt!
Højdepunktet startede med "Opa opa opa opa opa" og sluttede med Monster! 3 geniale sange, hold kæft hvor var det vildt!
Perfekt Thulebasen!


Buster Ask Taudal Andersen

Jeg mener at ekstranummeret blot var improvisation og ikke nummeret felaila, jeg kan dog godt tage fejl?

Rasmus Hasager

Der stod i hvert fald Felaia nederst på setlisten. Lyt til den en gang til, så vil du kunne genkende guitartemaet :) Men husk dermed også på at numrene på 'Gate 5' blot er en sammenkogning af forskellige improviserede formler, derfor vil Thulebasen altid lyde forskelligt hver gang du hører dem.

Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed Søndag
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til Mandag
Spot Festival: Publikums yndlingskoncerter 06/05