Sleep Party People – hypnotiserende melankoli

Foto: Jacob Bredahl

De varme forårsaftener får danskerne til at komme sent ud af starthullerne, en realitet Sleep Party People måtte sande, da de en halv time senere end forventet åbnede andendagen af Pop Revo  foran et hullet Voxhall. Det lod Brian Batz og hans tre følgesvende sig dog overhovedet ikke gå på af, og de fik på rekordtid vendt den kåde forårsstemning til hypnotiserende melankoli.

Badet i iskoldt lys vuggede de overdimensionerede kaninører taktfast, imens 'The Dwarf and the Horse' forførte publikum ind i Sleep Party Peoples støjende univers, hvor Brian Batz' bemærkelsesværdige vokaleffekter flød drømmende ovenpå de dystre kompositioner. Det bragte dog et smil på læberne hos publikum, når Batz, lydende som en fejlprogrammeret Rasmus Radiomus, henvendte sig publikum.

Samspillet kvartetten imellem var eminent, og de mestrede både det storladende støjende udtryk og de afdæmpede shoegazende ballader, bedst eksemplificeret i de sidste to numre hvor den underskønne ballade 'Sweet Song About Love' overtog fra fire minutters ren støjhelvede, for dernæst at blive afløst af en drivende intens 'I'm Not Human at All' som den perfekte setlukker.

Den store jubel, da Brian Batz og hans kumpaner storsmilende afklædte sig deres masker og lod sig hylde af det overgivende publikum, var i den grad fortjent. Aftenens bedste del af koncerten var faktisk blikket i folks øjne, da Voxhall igen tændte lyset, og bandet havde forladt scenen. Mange lignede nogle, der lige var vågnet op fra en timelang dagsdrøm.