Iceage – stilsikker disharmoni

  • Print

Foto: Jacob Bredahl

Kunstner
Iceage
Spillested
VoxHall

Bandet, der efterhånden ikke behøver nogen præsentation, gav heller ikke nogen, da kort efter midnat indtog Voxhall. Med tomme øjne og en oprigtig 'Don't give a fuck'-attitude angreb de fire unge knøse publikum med disharmoniske guitarbredsider og kølig arrogance. Det virkede dog som om, Iceages punkattitude prellede af på publikum. Selv de smilende moshpittere foran scenen lod til at holde en ironisk distance til kvartetten.

Det er svært at vide, om man skal elske eller hade Iceage for deres fejlstemte guitarer og zombie-lignende antræk, men publikum virkede i hvert fald langt fra ukritiske overfor den knap 30 minutter lange kakofoni. Først til sidst, da forsangeren lod guitaren hænge og gav mikrofonstativet tørt på, følte man, at Iceage udlevede deres fulde potentiale, og af samme grund fik de her for alvor publikums opmærksomhed. Det var desværre først efter, 'White Rune' og 'New Brigade' var blevet fremført i udgaver, der ikke var pladen værdig – trods det høje energiniveau fra start til slut.

Alle bands skal selvfølgelig bedømmes indenfor deres genre. Og set som punkband er Iceage stilsikre som bare pokker. Men i koncertsammenhæng hersker 'Know your audience'-princippet, og set med de briller var Iceage nok for stilsikre til aftenens publikum. De spillede for dårligt og virkede for ligeglade med både musik og publikum til at trække de tunge stik hjem.


Brugerne mener:




  
 
Kommentarer
Jonas Sørensen

Sådan som jeg så det var der to problemer.
1. Iceage er (så vidt jeg kan forstå) overhovedet ikke glade for at spille til større events på den måde. Jeg er ret sikker på at de foretrækker mindre venues eller kældre, hvor de står på niveau med publikum. På denne måde spillede de nærmest en koncert som de ikke ønskede og det kunne man også godt mærke. Meget sjældent har jeg oplevet et band være så ligeglade med at spille.
2. Vi var maks 10 mennesker i moshpittet, resten af crowded bestod af hipsters der blot stod og kiggede. En perfekt koncert ville have krævet betydeligt flere mennesker der gik helt amok.
Jeg synes stadigvæk at det var en hamrende fantastisk koncert, men nu har jeg heller ikke set dem spille før, så jeg har intet at sammenligne med.


Thomas Fænø Mondrup

Men altså, de har vel selv sagt ja til at spille koncerten?! Og sikkert fordi de rent faktisk har lyst, nej? Vel ingen der tvinger dem.... Spil for pokker, spiiiiiiiil!

Buster Ask Taudal Andersen

"Oprigtige 'Don't give a fuck'-attitude"
-jeg ved ikke om jeg er den eneste, men jeg føler næsten at det virker påtaget. Jeg synes da godt de kunne være taknemmelige for at så mange mennesker har mødt op for at se dem spille.
Jeg synes også at jeg så et lille smil på Elias' læber da stikket røg ud af mikrofonen, men det blev hurtigt til skamme og var straks erstattet med det sure kigge ned af med hovedet-blik.
-jeg vil også give thomas ret, hvorfor sige ja til at spille, hvis man ikke gider?

Buster Ask Taudal Andersen

Deres album er dog stadig fucking fantastisk!!!!!!

Roy Kath


Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
15 ting du ikke vidste om Jay-Z Mandag