»I er godt nok gode til at være stille«, lyder det fra en genert, men smilende Bastian Kallesøe alias The New Spring. Alene, ledsaget af sin akustiske guitar og bevæbnet med en håndfuld stille sange, kom trommehindens elasticitet heller ikke på nogen prøver, for de omkring 100 fremmødte. Der var dømt hyggeklub, og V58's intime lokaler understøttede da også denne stemning et langt stykke ad vejen.
Man kunne ikke andet end at blive imponeret over Bastians hænder. Højrehåndens bevægelser lignede mest af alt en stop/motion-edderkop igang med at inspicere sit net, alt imens venstrehånden lystigt dansede imellem båndende og strengene, gerne på steder som ikke tidligere er blevet besøgt. Hænderne hørte hjemme på nogle arme, iklædt en blå t-shirt, men fra halsen og opefter var det stemmebåndet, der styrede slagets gang.
Den skrøbelige, men indtrængende vokal svigtede ikke og fortryllede det stillestående publikum, der betalte igen med hujen og store klapsalver imellem numrene. Jublen var størst efter favoritten 'The Glow' som næstsidste nummer, men her savnede man dog dynamikken fra studieindspilningerne med metronom, rasleæg og det smukke kor. Den ærgerlige følelse af lyst til mere kunne dog ikke overvinde den hyggelige følelse af i at være inviteret ind i The New Springs skrøbelige univers.