Treefight For Sunlight – ren perfektion

  • Print

Foto: Frederik Korfix Schultz

Kunstner
Treefight For Sunlight
Spillested
Musikcaféen

Jeg kan ikke erindre, hvornår en koncert på Musikcaféen sidst har været udsolgt, og Treefight For Sunlight var efter eget udsagn også »mega beærede« over at spille for fuldt hus. Som tak leverede de en fejlfri opførelse af debutpladen og gav publikum en forsmag på sommeren på en kold torsdag aften.

På trods af at TFS endnu ikke er et garvet koncertorkester, var der ingen slinger i valsen, og de mange hits blev leveret med professionel træfsikkerhed, og man må især beundre de imponerende vokalpræstationer. Tidligt under koncerten var den krævende 'You and the New World' en magtdemonstration i gruppens karakteristiske dobbeltvokaler, og de nær perfekte lydniveauer sikrede bandet optimale forhold.

Man kunne have frygtet, at kvartettens solskinspop ville være for ensartet en mundfuld, men på trods af det begrænsede bagkatalog var numrene fint dispositioneret. Albumlukkeren 'Time Stretches' blev indledt af den ellers lidt formålsløse 'Tambourinoceros Jam' og fungerede som en fin overgang fra de luftige publikumshit til et mere støjende klimaks midt i koncerten. Det nye nummer 'In Your Mind' peger ligeledes mere i retning af 'overskyet' end 'solskin' og var et kærkomment afbræk fra de psykedeliske popudskejelser, som ellers dominerede koncerten. TFS tog for alvor fusen på publikum med Kate Bush-coveret 'Wuthering Height', hvor bassist Christian Rohde leverede en vokalpræstation, der næsten overgik ophavskvindens.

'Rain Air' og 'What Became of You And I' fik for alvor publikum op i gear, og på trods af den minimale kontakt til publikum sikrede den smittende spilleglæde brede smil og boppende hoveder hele koncerten igennem.


Brugerne mener:




  
 
Kommentarer
Olivia Mariella


Philip Bender

Ja, en ok aften. De kan dog stadig blive stærkere i deres live-vokaler.


Jens Grelck

Det lyder som noget man skulle have været med til, hvis ikke der havde været udsolgt. Æv

Nina Hejlskov

Overraskende god koncert... Tæt på fantastisk!


ThoreRK

Fortæl jeres fotograf at han bør konvertere sine billeder til sRBG inden de uploades til web - de er grå og triste og mangler derfor kontrast.

God weekend;)

Astrid Tikøb

Fed fed koncert. Bare trist billederne er i sort hvid så man ikke kan se det flotte scenelys, der var hele koncerten igennem ;)


Karl-Johan Nielsen

Fin anmeldelse, men "In your mind" er altså ikke et af deres nye numre så vidt jeg har forstået, men blot et (rigtigt godt!) cover af Built to Spuild: www.youtube.com/watch?v=G5r...
Det gjorde de rimeligt klart, da de spillede på Pitsop i Kolding i hvert fald...

Karl-Johan Nielsen

*Built to Spill selvfølgelig ;)

Daniel Kørner

"Jeg kan ikke erindre, hvornår en koncert på Musikcaféen sidst har været udsolgt," Det var der ugen før til Hymns from Nineveh...

Doc Johnson

"Jeg kan ikke erindre, hvornår en koncert på Musikcaféen sidst har været udsolgt," Det var der ugen før til Hymns from Nineveh...
... og to dage efter, til Waldo and Marsha!!

Jeppe Berg

rigtig rigtig fin aften og herlig koncert med et yderst lovende band, dog er det særdeles uprofessionelt at starte en anmeldelse med sætningen "Jeg kan ikke erinde, hvornår..." Tror jeg kan nævne de første 15 koncerter som træk fuldt hus på musikcaféen blot i løbet af det sidste år. (hymns from nineveh, murder, i got you on tape, sleep party people osv osv.)


Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
15 ting du ikke vidste om Jay-Z Mandag