Håkan Hellström – publikum dømte fest

Foto: Steffen Jørgensen

Det føles som et privilegium at stå med omkring 500 andre mennesker og se Håkan Hellström på Voxhall. Han er ikke blot en af de største nulevende kunstnere i sit hjemland Sverige, han er en af de største gennem tiderne. Her er tale om en kunstner, der i sin hjemby Göteborg fylder arenaer med 15.000 mennesker. Hemmeligheden bag hans succes er ikke kun de smittende melodiske sange eller hans evne til at fortolke det svenske sprog, ej heller at han er en teknisk set stor sanger. Nej, grunden til at både masserne og kenderne elsker ham hænger sammen, med at han synger hver ord med et engagement, som gjaldt det liv eller død.

Det otte mand store orkester med Hellström i front leverede denne fredag aften et uhyre professionelt show, ikke mindst båret af svenskerens glødende karisma. Han kæmpede dog lidt for at få publikum med sig. De mere eftertænksomme og stille sange, som kendetegner de senere album, gik ikke rent ind, og den åndelige og følsomme nærhed, de burde kunne skabe, fangede ikke publikum, måske fordi det var fredag aften. Det var den unge vilde Hellström, folk ville have, således var der størst bifald fra publikum til ældre numre som 'Känn ingen sorg för mig Göteborg', 'Kom igen, Lena', 'Ramlar' og 'En vän med bil'.

Hellström har alle dage været en usædvanligt lydhørt, intuitiv og empatisk kunstner, og således blev de mere uptempo numre de mest nærværende og engagerede. Det var nok til at garantere en fremragende koncert, men lidt hjerteskærende er det alligevel, at den mutte og triste Hellström ikke måtte komme til. Det er nemlig oftest der, han gløder stærkest.