The William Blakes – funky og festligt kollektiv

  • Print
Kunstner
The William Blakes
Spillested
Train

»Vi har egentlig ikke været her så længe, vi har bare haft travlt i den tid, vi har«, tænkte Kristian Leth højt, da han i et kort øjeblik tog sig tid til at tænke tilbage på The William Blakes' karriere. Og det københavnske syvmandshold havde så sandelig også travlt denne aften på Train, hvor der kun blev tid til at puste ud, når netop Leth snakkede og/eller stemte sin guitar.

Bevæbnet med smil, der var spændt op fra det ene øre til det andet, hoppede og dansede orkesteret nærmest uafbrudt i en sådan grad, at man som publikum blev forpustet ved blot at kigge på.

Efter en lidt træg fra start på koncerten fra publikum fik det feststemte popkollektiv i anden halvdel af sættet også sat fut i dansegulvet, hvor specielt den nye single 'The Light (Plain to Spain)' samt de gamle kendinge 'Our Moment' og  'Science Is Religion' alle fungerede som veltrængte vitaminindsprøjtninger.

Det var dog en skam, at der skulle gå så relativt længe, før festen brød løs, for det var egentlig den første del af det veloplagte bands set, der var mest forfriskende. Ingen chance for at levere funky jams blev således forbigået, og flere af sangene blev med stor og smittende spilleglæde forlænget med flere minutter. Heriblandt 'Secrets of the State' og 'Powers'.

Publikums mindre startvanskeligheder skal dog ikke tage noget fra et band, som på aftenen leverede en jætteindsats, og synes i topform før en formentlig funky fastelavnsfest på Loppen på søndag.


Brugerne mener:




  
 
Kommentarer
Anders Hvitfeld Ley

Der ville jeg gerne have været! Jeg håber sådan, at de kommer på Roskilde. Det er ved at være på tide. De kunne lave en fed fest.

Jens Grelck

Det var vildt. Fra start til slut. Anmelderen er ikke særlig god til at beskrive den stemning og fest, der opstod den aften. Det var ekstatisk. Intet mindre. Og om publikum nødvendigvis behøvede at feste i starten er jeg heller ikke særlig enig i. For folk på en torsdag efter en dag på arbejde og en dag i morgen igen, kan det altså ikke blive fredagsstemning sådan uden videre. William Blakes var formidable til at skabe en sådan fest af så høj kaliber, humor og glæde, der sjældent er set bedre fra et dansk band i MEGET lang tid, vil jeg have lov at sige. Dette måtte være til seks stjerner. Forstår ikke, at feststemningen blandt publikum på en torsdag kan trække helhedsindtrykket en hel karakter ned.

Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
15 ting du ikke vidste om Jay-Z Mandag