Foto: Morten Aagaard Krogh
Der var opstået en smule hovednavnsstemning, da Figurines lørdag aften indtog Store Vega umiddelbart efter The Kissaway Trail. De to var ganske vist begge hovednavne på plakaten, men selv om Odense-bandet har kontrakt med det anerkendte udenlandske label Bella Union, er det altså Figurines, der nyder størst popularitet på hjemmefronten.
Og nordjyderne gjorde da også, hvad de skulle. Det blev nemlig hurtigt manifesteret, at trioen, her udvidet til sekstet, var parate på at give publikum en seriøs omgang delikat 60'er-poppet indierock uden de store armbevægelser. Numre som de charmerende 'I Remember', 'Free Today' og 'The Wonder' gik derfor rent ind, mens den mere blues- og highwayrockede 'Drunkard's Dream' blev en overlegen og tilpas selvfed fremførelse af noget, der kunne beskrives som whisky-indie.
Allerbedst blev det dog, da Christian Hjelm ene mand på scenen fremførte Bob Dylans 'Oh Sister' og på fremragende vis gav et stykke musikhistorie fornyede kræfter med sin overlegne vokal og skæve ansigtsmimik. Et befriende øjeblik da flere af koncertens sange, som eksempelvis 'Hey Girl' og 'New Colors', ikke formåede at løfte sig til mere end forventelige og gennemsnitlige fremstillinger.
En flot afslutning skulle det dog blive. 'We Got Away', koncertens smukkeste nummer, blev forfulgt af sommerhittet 'Lucky to Love', hvorefter den harmonimæssigt overlegne 'The Air We Breathe' slutteligt blev fremført i selskab med The Kissaway Trail, der entrerede scenen halvvejs inde i sangen og bidrog med et læs intense støjeskapader, der passende fik lagt låg på en behagelig koncert, der kun momentvis manglede bid og nerve.