Spleen United – maskinel magtdemonstration

  • Print

Foto: Arkivfoto

Kunstner
Spleen United
Spillested
Slettet (har events under sig)


Allerede da det den århusianske kvintet roligt indtog scenen, mødtes de af et inferno af larm, hvorefter de benhårdt kvitterede med en åbningstretrinsraket bestående af den nye rå førstesingle ’Sunset To Sunset’, ’My Tribe’ og en supercool udvidet festversion a ’In Peak Fitness Condition’. Et fængende jerngreb skulle der også til for Bjarke Niemann og hans kumpaner, for efter de velkendte toner diskede Spleen United op med en lang passage af nye numre. Allerede fra det første ukendte nummer var det tydeligt at høre, at århusianernes nye lyd er blevet mere rå og klubbet. Det blev også fysisk eksemplificeret, da samtlige bandmedlemmer flyttede sig fra deres oprindelige pind til en messende halvcirkel helt ude på fronten af scenen rundt om et podie bestående af et ledningshelvede og vellyd.

Den kaotiske og futuristiske lyssætning har alle dage været en implementeret del af en Spleen United-liveoplevelse, og denne aften skuffede det bestemt heller ikke. Det effektive virkemiddel fungerede også fint som støttehjul for de nye numre overfor det hithungrende publikum, der havde ventet to år på hjemkomsten.

Selv på et af de nye ti minutter lange numre, der inkluderede et frækt sample af The Flaming Lips, holdt Spleen United insisterende publikums interesse, og efter cirka en times nye og spændende klange belønnede de så deres undersåtter med endnu en tretrinsraket. Først ’Dominator’ og så de to ekstranumre ’Spleen United’ og ’Surburbia’, hvor festen eksploderede i så høj en grad, at dele af det nu halvnøgne band måtte hoppe ned til publikum og feste med.

På en aften hvor julestemningen var blevet forceret nedover det meste af publikum, fik de afkrydset toppen af ønskelisten og en masse hårde pakker fra de gavmilde, hjemvendte helte.


Brugerne mener:




  
 
Kommentarer
Jens Grelck

Uden tivivl en helt igennem fabelagtig optræden fra de fem fætre. Allerede efter det første ukendte nye nummer lod jeg mig overgive, eller rettere sagt var hele publikum bare en stor pumpende organisme gennem hvert enkelt både nyt som gammelt nummer, hvor vi alle slap, hvad vi nu havde i hænderne, og rystede alt, hvad rystes kunne!

Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
15 ting du ikke vidste om Jay-Z Mandag