Einstürzende Neubauten – sig selv på 30. år

  • Print
Kunstner
Einstürzende Neubauten
Spillested
Store Vega

Når Vega kunne fylde den store sal med koncertgængere, der havde betalt 360 kroner plus gebyr, var det nok fordi, de fleste var sikre på at gå tilfredse derfra. Når det handler om et band som Einstürzende Neubauten, er alene ritualet omkring koncertgængeriet nok for de fleste. Det handler om at se gamle helte, og det handler om at gøre det med alle de venner, der også havde sort hår i 80'erne.

Og så handler det selvfølgelig om at se et band, der aldrig er faldet af på den. På de 30 år, de efterhånden har været sammen, har de stort set ikke udviklet sig. Og gudskelov for det. Einstürzende Neubauten har altid været Einstürzende Neubauten, og de har altid gjort deres ting uden at skele til aktuelle trends i tiden. Sådan var det også på Vega.

Bandet består stadig af meget tyske tyskere, der det meste af tiden spiller teatralsk industrial på ting, som kun er instrumenter i bandets verden. Den fine blanding af gode gamle og helt nye sange blev udover guitar, bas og keyboard leveret på vandrør, boremaskiner, metalstykker, store fjedre og den slags. Og så blev de selvfølgelig leveret med den krukkede, men humoristiske showman Blixa Bargeld i front.

Der er stadig ikke meget nyt under Einstürzende Neubautens sorte sol, men vi så de gamle helte gøre deres ting, og det var det, vi kom for.


Brugerne mener:




  
Eksterne links
 
Kommentarer
thomas jensen

måske den tyndeste koncertanmeldelse i mands minde. så lidt og ligegyldigt at man må spørge sig selv hvad man skal med den. den ku sgu ha været publiceret i se & hør under ny musik. om igen soundvenue - men godt for Emil, som fik en fribillet på den foranledning. zzzzzzzzzzzzzzzzzz

thomas jensen

pudsigt iøvrigt at bruge tid på at beskrive en aften i selskab med de venner, som i 80´erne flashede deres sorte hår mens de hørte Neubauten, med det faktum i mente at anmelderyndlingen er 24 år, og dermed ikke har haft store chancer for at flashe noget som helst i det årti - udover tissebleer og farverige sutter selvfølgelig!!

Thomas Toet

Fed koncert

Harvid

har stadig mine gode minder om E.N. intakte... og jeg kunne ikke drømme om at opleve dem 25 år senere dingle rundt med ølmaver i de samme cirkler. Der er gået for meget spekulation i 80'er nostalgi-bølgen.

Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
15 ting du ikke vidste om Jay-Z Mandag