The Depreciation Guild – forrygende så længe det varede
Det var en beskeden, indviet flok, der gæstede Loppen denne efterårsruskende septemberaften for at høre The Depreciation Guild. Nuvel, de Nintendo-glade shoegaze-nørder bliver nok heller aldrig klodens mest sexede band. Men de beviste, at deres ellers lidt stive og maskinelle 8-bit-shoegazer fint kan vækkes til live i koncertsammenhæng. Og backingtracks? Ja, gu fanden var der backingtracks på – det er ikke for sjov, at Nintendoen er med på scenen. Den er trods alt bandets varemærke og ‘femte medlem’.
Gruppens kerne, Kurt Feldman og Christoph Hochheim, har ydermere udvidet staben med et par ekstra folk, heriblandt Christophs bror Anton på trommer. Ingen af de fire rangletynde blegfise kommer nok nogensinde i betragtning som boyband-medlemmer men har istedet kollektivt taget Jonny Greenwood-looket til sig med stramtsiddende skolelærer-outfits og ravnsorte halvlange lokker.
Feldman er ingen åbenbaring som sanger, og især i de første numre ramte han talrige skæverter. Han tog dog revanche senere, så måske han bare skulle gøre det til en vane at varme lidt op. Nervøsiteten kan sikkert også tilskrives bandets befippelse over at stå over for deres store idol Henrik Balling fra Gangway, som var troppet op i anledningen af Brooklyn-bandets første Danmarksvisit. Feldman dedikerede i sin fanboy-kådhed nummeret ‘Crucify You’ og faktisk også hele bandets eksistens til ham.
Med tiden dæmrede det nok for de fleste publikummer, at The Depreciation Guild ikke er noget novelty-band længere. Sanggodset er mere end i orden, og de kan repertoiret til fingerspidserne. Den pernitne anmelder kunne have ønsket sig en marginalt mindre mekanisk liveoptræden samt især et mere fyldigt set. Aftenens koncert strakte sig kun over godt 50 minutter inklusive encore, domineret af sange fra seneste album ‘Spirit Youth’. Men forrygende var det, mens det varede.
