Treefight For Sunlight – popperler i stribevis

  • Print

Foto: Pressefoto

Kunstner
Treefight For Sunlight
Spillested
Rust

Der er saftsuseme ikke gået stille med dørene, siden pladeselskabet Tambourhinoceros så dagens lys tidligere på året. Og det var såmænd også til at forstå, da et af selskabets bannerførere, de ydmyge psychpoppere fra Treefight For Sunlight, inviterede til debutkoncert på Rust og viste, at de ikke har tænkt sig at lade hypen omkring dem stoppe efter en enkelt P3-basker.

At der er skrevet under med netop drengene fra Oh No Ono, passer umiddelbart perfekt, for rent stilistisk er der flere ligheder at finde mellem de to bands, blandt andet vokalmæssigt, men også i form af evnen til at skabe iørefaldende melodier ovenpå et lag af fyldestgørende kompositioner, der emmer af en sitrende, psykedelisk kreativitet.

Der blev således budt på et væld af svulstige pophymner, lige fra den kosmiske ‘The Universe Is a Woman’ til den sommerglade ‘Rain Air’, der med storladne korarrangementer og fjerlette klaverfigurer ramte én lige i mellemgulvet og pludselig fik skruet forventningerne til gruppens debutalbum urealistisk højt i vejret. At samtlige medlemmer kan synge, gjorde det ikke mindre interessant, men der var stadig udfordringer at finde, da nogen af de mere ambitiøse korharmonier skulle fremføres som for eksempel i ‘You and the New World’. Det var ikke perfekt, men prægede dog heller ikke koncerten i større grad.

Singlen ‘Facing the Sun’ sørgede som forventet for aftenens største klapsalver med dens karakteristiske guitarfigur, flabede basgang og smittende melodi. Men det var stadig kun én blandt mange årsager til, at Treefight For Sunlight denne lørdag aften spillede solskinnet frem med popperler i stribevis.


Brugerne mener:




  
 
Kommentarer
Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
15 ting du ikke vidste om Jay-Z Mandag