Cut Copy – formstærk festleverance

  • Print

Foto: Arkivfoto

Kunstner
Cut Copy
Spillested
Train


En smule forsinket kom Cut Copy med Dan Whitford i front endelig på scenen på Train i Århus. De lagde stærkt ud med 'Lights & Music' fra deres andet og seneste album 'In Ghost Colours', og det blev starten på en lille times sikkert leveret, dansabel rockmusik. Ligesom Danmark de seneste år har oplevet en eksplosion i kombinationen af rockguitarer og synthesizere, har også australierne været særdeles leveringsdygtige ud i den disciplin.

Sammen med The Presets og Midnight Juggernaught har Cut Copy været frontløbere, og den ballast og selvsikkerhed er tydelig at mærke på scenen. Måske lidt for tydelig. Dan Whitford og bandkollegerne spillede glimrende sammen, deres instrumentering var stram, men det hele virkede alligevel en anelse stillestående. Der var helt sikkert godt gang i festen hos fremmødte fans, men længere nede blandt publikum kom festen aldrig rigtigt op at støde.

Cut Copy har et nyt album på trapperne inden længe, og selvfølgelig fik vi et par nye numre herfra, hvor 'Where I'm Going' skillede sig stærkt ud med et lidt mere rocket udtryk end vanligt. Festen slutter dog af med det herlige klimaks og aftenens bedst leverede nummer 'Out There on the Ice', og det har alligevel været en ganske vellykket sensommeraften i det ferieramte Århus.


Brugerne mener:




  
 
Kommentarer
For at deltage i debatten skal du være logget ind som bruger. Log ind øverst på siden til venstre, eller opret en profil her.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
30 album du skal glæde dig til 17/01
Guide: Hele historien om Lana Del Rey i 10 trin 20/01
Guide: Modeugefester uden gæstelister 31/01
Se billeder fra Soundvenue x 55DSL Fashion Week Party på Charlottenborg 04/02
Her er februars 15 bedste koncerter 01/02